Annonce

Annonce

Svar: Søvn om dagen


8. juli 2013

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen:)

Det kunne, som du selv er inde på, være et forsøg værd, at ændre lidt på din datters rytme og min umiddelbare tanke er, at hvis hun står op allerede kl 05.30-06, så skal du prøve at putte hende lidt før til formiddagslur - jeg tænker at hun her godt ville kunne sove måske kl 9. Måske putte hende 8.45 i stedet for 9-9.30. På den måde kan du holde fast i hendes puttetidspunkt kl ca 14, så hun stadig får sovet en god middagslur og også kommer op i ordentlig nok tid, så hendes puttetidspunkt om aftenen kan bibeholdes og ikke bliver for sent.

Du må derudover gerne tilbyde hende mælk af kop og evt. en banan før hun puttes til middagslur, så hun fået et mellemmåltid i maven før luren. Nogle gange kan det også være en god idé at trille en tur i barnevognen, hvor hun starter med at sidde op, mærker luften i ansigtet, kikker på de ting I kører forbi osv. Hun kan også få en rosinbolle i hånden - det kan være næsten meditativt og meget beroligende, at sidde og fiske rosinerne ud af bollen og det kan køre hende træt, hvis hun samtidig trilles en tur i vognen. Det kan således være en måde at få hende til at overgive sig til søvnen på.

Jeres datter sover en ret lang formiddagslur og det må hun naturligvis gerne. Det kan dog betyde at eftermiddagsluren vil blive meget kort eller ...


Annonce

... ligge så sent, at den naturligt vil påvirke hendes puttetidspunkt om aftenen. Det er naturligvis også helt okay, hvis hun og I trives med dette - men det gør I jo umiddelbart ikke, det er derfor I skriver... Og du fortæller også at hun nogle gange faktisk ender med at springe sin middagslur over, fordi hun simpelthen ikke er træt nok i løbet af eftermiddagen til at sove.

Man kan derfor godt overveje at vække hende fra formiddagsluren, så hun sover en kortere lur der - men umiddelbart tænker jeg at I skal prøve at se om ikke hun kan bibeholde sin nuværende rytme med en lang lur først på dagen - hvis I får flyttet formiddagsluren lidt frem, så den ligger ½ times tid tidligere. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, så kan man godt prøve at afkorte hendes formiddagslur lidt dag for dag og i stedet sikre hende en længere søvn til middag. Det er ikke et spørgsmål om at fjerne søvn fra hende, men om at sikre hende søvnen på lidt andre tidspunkter. Og det er bedre at hun får to lidt kortere lure end at hun kun sover en lur dagligt og så er vågen i så mange timer sidst på dagen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Men i første omgang, så prøv om I kan ændre lidt på den nuværende rytme, så hun puttes lidt tidligere til formiddagslur og derfor også står lidt tidligere op fra den - og så også er lettere at putte til middagslur...

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce