Svar: Hjælp til putning - 10 mdr.
Kære Lauras mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som en god løsning, at I har taget tremmesengen ind i soveværelset og koblet den til jeres seng - det giver mulighed for at give jeres datter den nærhed og fysiske kontakt, som hun lige nu søger. Og hun har rigtig meget brug for jer. Du skriver "Hvis jeg bare sidder i nærheden kravler hun hen til mig og op på mig og hvis jeg går bliver hun straks ked af det" - det viser, at nærheden lige nu er vigtig for at hun kan overgive sig trygt til søvnen.
Når børn klynger sig til os voksne, er helt ulykkeligt og gør alt hvad de kan for at vi ikke skal gå fra dem, så er det udtryk for smerte og det handler ikke på nogen måde om at barnet er beregnende og vil have sin vilje. Børn der klynger sig til voksne for at kunne sove, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man lader dem ligge alene.
Jeg er derfor af den overbevisning at jeres datter lige nu er inde i en periode, hvor hun har ekstra meget brug for fysisk nærhed og tryghed. Hun har tydeligt brug for at mærke at I er der og at hun ikke er forladt.Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor I går hen når hun ikke kan se jer - når I er ude af syne, så føler hun sig alene og forladt. Hun kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke om I kommer igen om 5 minutter eller om 5 timer.
I forhold til det du fortæller, så tænker jeg at I skal prøve lige nu at lade hende falde i søvn med dig ved siden af. Gerne i dobbeltsengen og så lade hende sove der, indtil du så selv går i seng, så kan du flytte hende til tremmesengen, hvor hun så kan sove resten af natten og du kan lægge en hånd over på hende, hvis hun lige har behov for at mærke dig - hun kan også kravle tilbage og putte sig ind til dig hvis det er det hun har brug for lige nu.
Du skriver at hun puttes kl 20 og sover til 07 uden mad - og måske skal I ændre på dette. De fleste børn har brug for 2 amninger eller flasker i 10-12 måneders alderen og det er helt relevant at hun får mælk aften og sen aften ... eller hvis hun er rigtig god til at sove om natten - aften og inden middagslur. Du har tidligere skrevet at du rigtig gerne ville ...
... stoppe amning og I har arbejdet meget på at trappe ud af amningen sen aften - men måske har jeres datter brug for mælk netop aften og sen aften, for at sove godt og roligt ... så hvis du ikke ammer, så prøv med en flaske eller prøv med mælk af kop.
Jeres tidspunkter for søvn lyder umiddelbart helt fine - mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, lavet med mælk og fedtstof, vand eller sødmælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (evt. jerntilskud, afhænger af om hun ammes eller får mme), vand af kop.
Puttes til formiddagslur og sover som nu 1-1 ½ time efter behov.
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med stykker af frikadelle, kogte pastaskruer, kogte grøntsager osv. Må også meget gerne få lidt varm mad - rester fra aftensmaden, græntsagsmos med kød eller fisk (hjemmelavet eller mos fra glas), så hun bliver mæt nok. Vand af kop.
Tilbydes mellemmåltid som del af putteritualet - det kan være f.eks. lidt tykmælk med banan, revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende og puttes til middagslur ca kl 14 som nu - og sover så en times tid, som hun nu virker til at have behov for.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden og lidt frugtmos. Vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet er familiemad, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, kartoffelmos og millionbøf, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks fra ovnen, rødspættefilet osv. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand eller sødmælk af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød som fast del af putteritualet.
Ammes, flaske eller mælk af kop og puttes til natten ca kl 20 som nu og hvor jeg foreslår at du prøver at lægge dig ved siden af hende og lader hende falde i søvn med din nærhed og evt. først flytter hende i egen seng sen aften, hvor hun så sover videre resten af natten.
Sen aften 23-24: Ammes, flaske eller mælk af kop (sidstnævnte hvis hun vågner) og flyttes herefter til egen seng, hvor hun sover videre. Amning eller flaske kan gives mere eller mindre i søvne.
Jeg håber ovenstående tanker og dagsplan giver lidt idé til, hvad I kan arbejde videre med:)
Fortsat held og lykke og rigtig god sommer! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

