Annonce

Annonce

Svar: Søvn og ammenedtrapning


8. juli 2013

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev :)

Du fortæller at jeres datter ofte er for træt til at spise grød kl 07 og har brug for en morgenlur - du fortæller også at tidligere var hun først rigtig klar til at spise grød om formiddagen. Det lyder derfor lidt som om at hun måske har en sen søvnfase, altså vil trives bedst med en rytme der ligger lidt sent i løbet af dagen og jeg tænker at I måske skal prøve med en sådan rytme. Det vil måske gøre at hun sover en længere middagslur og kan nøjes med to lure dagligt i stedet for tre.

En plan for dagen lavet ud fra dine angivne tider, kunne derfor se således ud:

Tidilg morgen 05.30: Ammes og sover lidt videre

Ammes og puttes til en ekstra morgenlur

Morgen 8-8.30: Tilbydes havregrød, vand af kop

Formiddag 9.30: Frisk frugt i hånden, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur (denne amning forsvinder, når hun bliver 7 måneder og far skal overtage barsel)

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på selv, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur (det er en god idé at give hende flaske fast her, så hun er vant til det, når far skal tage over. Flasken kan med fordel gives i barnevognen, så hun ikke oplever at skulle flyttes fra favn og ned, hvor hun skal sove). Denne lur ligger måske kl ca 13 - afhængigt af hvor lang en formiddagslur hun tager.

Eftermiddag 15.30: Frisk frugt i hånden at gumle på, frugtmos, vand af kop og ammes også ofte stadig - men denne amning forsvinder i 7 måneders alderen.

Powernapper evt. ½ times tid

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19-20 - tidspunktet varierer efter hvor meget hun har sovet i løbet af dagen, hvor lange hendes lure er og hvor sent de ligger.

Sen aften 23-24: Ammes (eller flaske) og sover videre til næste morgen tidlig hvor hun så ammes igen.

Det vil være rigtig godt med 1 ½ times middagslur og meget gerne mere - ½ time lyder ikke af meget, heller ikke selv om hun får en ekstra morgenlur.

Du spørger om det er et spørgsmål om at give et tid - og ja måske. Det kan godt være at hun blot skal have tid til at finde ind i en ny rytme, men det kan også være at hun stadig har ...


Annonce

... brug for at kunne starte dagen lidt sent og det er derfor jeg har sendt dette forslag i stedet .. det lyder som om at I skal prøve jer lidt frem, for at finde ud af, hvad rytme der mon kan passe bedst hos jer - og så igen være forberedt på at det jo meget vel kan ændre sig den næste måned og også vil ændre sig i takt med at far overtager barsel. Det kan også være at hendes middagslur på sigt vil ligge senere, så hun måske først er parat til at sove kl 14 og det er også okay, fordi hun så kan springe luren om eftermiddagen over - det må tiden vise.

Og ja - det vil være en rigtig god idé at give flaske dagligt, så hun vænnes til dette. Det kan være fast inden middagsluren, og det kan også være om aftenen, for at lære hende at tage flaske - evt. sen aften, hvor hun måske vil acceptere den bedre, fordi hun der kan få den imens hun stort set sover (derfor flaske i parentes i planen).

Hvis du vil stoppe amning helt, vil det være rigtig godt at erstatte en amning af gangen med flaske, så du ammer mindre og mindre og giver flere og flere flasker. Det vil være bedst for din krop at trappe ned på denne måde og det vil samtidig også gøre at din datters mave kan følge med.

Det betyder at hvis du lige nu giver f.eks. 6 amninger i døgnet, så vil det være rigtig godt at du ammer 5 gange og giver flaske 1 gang. Herefter går du ned til at amme 4 gange og give flaske 2 gange, ammer 3 gange og giver 3 flasker osv.

I 7 måneders alderen, hvor far skal overtage barslen vil det ofte være passende at amme eller give flaske 4 gange i døgnet. Det vil sige tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Du kan derfor godt nu begynde at erstatte amningen inden middagslur fast med en flaske og også amningen sen aften. Inden putning til natten og tidlig morgen, kan du bibeholde amning og hvis du vil trappe disse ud kan det så gøres senere.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det lyder som om at det hos jer kan komme til at kræve lidt ekstra, at vænne hende til flaske - hvis hun bruger sut, så prøv med en flaskesut der minder om den.

Prøv også med forskellige typer af erstatning, da de smager meget forskelligt. Prøv evt. med lidt vælling, som hun måske kan lide smagen af.

Prøv med vand i flasken, for at se om det er smagen eller flasken, som hun har svært ved...

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Astma

Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.

Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...

Læs mere i Babylex

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce