Brev:

Hjælp til putning af vores datter

---

Kære Helen!

Vi har en super dejlig datter på 8 mdr. En glad og tilfreds pige, der generelt ikke klager eller græder særlig meget. Hun har faktisk også altid sovet godt. Om dagen sover hun i barnevognen ude og om natten i sin egen seng.

Fra da hun var 6 mdr. "flyttede" hun ind på sit eget værelse og sove, hvilket faktisk gik fint. Det kom sig af at hun var blevet for stor til vuggen i vores soveværelse og derfor var det et naturligt skift at flytte i hendes større seng, der står på hendes værelse. Vi sov den første uges tid hos hende på en madras på gulvet, mest fordi vi var usikre på at hun vendte sig på om maven men ikke virkede til at kunne vende sig rundt på ryggen igen. Efter den uge har hun kunne sove derinde selv. Hun sover nu igennem fra hun er puttet til kl. 7 om morgenen, uden problemer og virker glad og tilfreds når hun vågner.

Vores spørgsmål og usikkerhed går imidlertid mere på selve putningen. Vi har fra hun var mindre egentlig vænnet hende til at vi sad hos hende til hun var faldet i søvn, hvilket vi stadig gør. Vi lægger hende mellem kl. 19.30-20 om aftenen, og vi har et nogenlunde fast ritual omkring at vi gør værelset klar (tænder natlampen, trækker gardinet ned, tænder for den musik - stille wellness musik- som hun plejer at falde i søvn til), så kommer hun ind og får nattøj på, børstet tænder og plejer så at blive lagt i sengen hvor hun får en flaske. Ofte falder hun i søvn mens hun drikker denne eller lige efter. Og andre gange gør hun ikke, disse gange bliver vi siddende hos hende indtil hun sover.

Indimellem kan hun ...

---

---

... have aftener/dage i træk hvor hun, efter flasken altså når tiden kommer til at lægge sig til at sove, bliver rigtig ked af det og græder meget. Vi har selvfølgelig valgt at blive hos hende, tage hende op og trøste hende (dette giver hende ro indtil man prøver at lægge hende ned i sengen igen) og nogen gange har vi måttet tage hende med ind i stuen lidt før vi prøver igen, lige som for at give hende en pause. Disse dage virker det mest som om hun bliver overtræt og har svært ved at overgive sig til søvnen, og at hun til sidst har brugt så meget energi på gråd at hun ikke kan holde sig vågen mere.

Vi ønsker frem for alt at give hende oplevelsen af at kunne være tryg og at det at skulle sove er en rar ting. Samtidig er vi også bange for at give hende en vane med at vi skal sidde hos hende indtil hun sover fremover, og at man måske på den måde kan fastholde hende i at det kun er sådan hun finder tryghed også når hun bliver ældre.

Så vores spørgsmål handler om: Hvornår kan man lade børn falde i søvn alene? Hvad er en god måde at hjælpe dem med dette? Og hvad kan vi gøre bedst for hende, når hun bliver ked af det når vi går fra værelset? Vel vidende om at børn er forskellige :-)

De gange vi har prøvet at gå fra hende når hun har fået flasken, er hun blevet ked af det. Vi har ellers ladet døren til stuen stå på klem så hun kunne høre os og vi har været inde hos hende ofte, så der er ikke tale om at hun bare har ligget alene og grædt. Men alle gange er endt med at vi til sidst har sat os hos hende til hun er faldet i søvn.

Kærlig hilsen
Lene og Thomas

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---