Annonce

Annonce

Svar: Af med bleen om natten


11. juli 2013

Kategori:
Alder:
4 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Konni

Tak for dit brev :)

Det er helt naturligt og helt okay, at din dreng stadig har brug for ble om natten, og det er vigtigt at du ikke problematiserer dette eller forsøger at forcere ham til at undvære bleen - det skal nok komme på et tidspunkt, men det tager lidt tid.

Han har brug for at kunne sove godt om natten. Hvis ikke han får sin nattesøvn, så vil han ikke fungere særligt godt om dagen. Og det er vigtigt at du giver ham ble på, så han går trygt i seng og så han ikke vækkes unødigt, fordi han har tisset i sengen og det hele skal skiftes. Har han en tør ble om morgenen, så er det naturligvis rigtig dejligt, men det er ikke noget du skal forvente.

Man ved ikke helt hvorfor, men man ser ofte at drenge kan være lidt senere til at holde sig tørre om natten end piger. Det er dog stadig helt almindeligt at både piger og drenge har brug for ble om natten - og normalt er det ikke noget man gør noget ved, før barnet når skolealderen.

Vores evne til at holde os om natten sker via det antidiuretiske hormon, det nedsætter vores hormonproduktion om natten. Og det er derfor vi kan sove ...


Annonce

... igennem uden at skulle tisse. Hos nogle børn er dette hormon længere tid om at virke - og derfor tisser de om natten. Det er derfor nødt til at tage den tid det tager, for det er noget barnet fysiologisk skal modnes til.

Nogle børn har også en blære, der ikke helt kan rumme den mængde urin, de producerer om natten og derfor tisser de i sengen. Andre børn sover så dybt, at de ikke mærker, at de skal tisse - og tisser derfor i sengen og vågner først, når det er sket. Og hos atter andre børn, så tager det lidt lang tid for blæren at sende signaler om tissetrang til hjernen og barnet vækkes derfor ikke. Man kan sige at forbindelsen til hjernen er endnu ikke så veludviklet, at hjernen kan vække barnet, så det kan nå at gå på toilet i tide ... igen alt sammen noget, som barnet skal modnes til.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Derfor skal du give din dreng tid, og du skal lade ham få ble på hver nat, så han kan sove trygt og få sin gode nattesøvn. Og så må tiden arbejde for jer. Han er stadig kun godt 4 år og det er helt okay at han har brug for ble om natten:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke - og rigtig god sommer!:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce