Brev:
Vil kun tisse på toilettet

Kære Helen
Vores datter, som netop er fyldt 3 år, har smidt bleen nu i sommerferien. Der har været ganske få uheld, og hun klarer fint at være renlig med vores påmindelser om, at nu skal vi ud og tisse, hvis der går for lang tid mellem, at hun selv siger til. Hun kan sommetider sige, at hun ikke skal tisse, når hun f.eks. hellere vil lege, men hun kan næsten altid tisse lidt, når vi fastholder, at hun bare skal prøve.
Hun har stadig ble på, når hun sover.
I forhold til afføring er det en anden sag. Hun er helt bevidst om, hvornår det er på vej og kommer og fortæller: "Jeg skal lave lort". Vi går så ud på toilettet, hvor hun er med på at skulle sidde på toilettet. Efter få sekunder vrider hun sig lidt og siger, at hun ikke skal alligevel, og at hun hellere vil lave det i bleen, hvilket hun så får lov til, da hun oprigtigt virker utryg ved situationen. Hun kan selv sætte ord på, at hun er "bange for, at det sidder fast i numsen". En enkelt gang for et par måneder siden har hun haft afføring på toilettet i vuggestuen, hvor hun efterfølgende selv fortalte herhjemme, at det sad fast i numsen. Kan hun være blevet forskrækket over det? (pædagogen fortalte bare, at hun havde lavet på toilettet - ikke at det havde været en dum oplevelse).
Hun har også et par gange mere eller mindre ved et tilfælde haft afføring på toilettet herhjemme, men nu beder hun konsekvent om at få ble på, når hun kan mærke, at noget er på vej. Hun fortæller også, når hun er færdig.
Skal vi bare lade hende få bleen på, når hun beder om det ...
... eller bør vi udfordre hende lidt mere eller på andre måder støtte hende i, at hun skal blive på toilettet? Vi vil ikke risikere, at hun begynder at holde sig. Hun er lige startet i børnehave uden ble, men vi tvivler på, at hun vil komme og fortælle til dem, hvis hun skal have afføring.
Jeg har sammen med vores datter fortalt kontaktpædagogen, at det er gået fint med at smide bleen, men at hun gerne må få ble på, hvis hun beder om det, når hun skal "lave lort". Jeg spurgte hende i pædagogens påhør: "hvorfor er der nu, at du ikke så godt kan lide at lave lort på toilettet", hvortil hun (godt nok lidt stille) svarede, at hun er bange for, at det sidder fast i numsen. Vi vil holde øje med, at der ikke bliver længere mellem, at hun har afføring (det sker pt. hver til hver anden dag). Vi har ikke bemærket problemer med maven, selvom det jo veksler lidt, hvor blødt eller fast det er.
Vi har prøvet at snakke med hende om, at vi gerne vil hjælpe hende med at "snyde lorten til at komme ud af numsen og ned i toilettet". Det var hun med på en overgang og kunne også prøve at presse en smule på toilettet, hvor jeg sad foran og holdt hende i hænderne, men ville så pludselig ned i en fart. Hun virker utryg ved det og vil nu slet ikke være med til at prøve det mere.
Hun er ellers meget optaget af afføring i alle afskygninger - hundelorte studeres indgående, ligesom vi bliver spurgt, hvad vi har lavet på toilettet, og om hun må se det! ;-)
Griber vi det rigtigt an, eller har du andre ideer?
Venlig hilsen
førstegangsforældrene
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.