Annonce

Annonce

Svar: Vil kun tisse på toilettet


5. august 2013

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære førstegangsforældre

Tak for jeres brev :)

Det lyder som om at jeres datter er kommet rigtig fint i gang med renlighedstræningen og det går rigtig fint, når hun skal tisse. Det har også været okay med afføring, men hun har sandsynligvis have lidt tendens til hård mave eller har måske haft en lille rift eller lignende og det har gjort ondt. Det har givet hende en idé om at det at skulle have afføring er ubehageligt og følelsen af at "det sidder fast", fordi det gør ondt at skulle presse - og det har, som du selv nævner, nok gjort hende lidt utryg ved det hele.

Det er derfor rigtig godt, at du har forsøgt at være der sammen med hende, holde hende i hånden og berolige hende - og igen, det har virket nogle gange, men virker desværre ikke mere.

Det er også rigtig godt, at I ikke har gjort et meget stort nummer ud af det, men har ladet hende få ble på, når det er nødvendigt, så hun ikke bliver bange for det - ligesom det er rigtig fint at I taler naturligt om det, læser bøger, kigger på hundelorte osv. Så alt er så naturligt som muligt.

Jeg tænker at I skal sørge for at holde jeres datters mave igang så godt som muligt. Hendes afføring må gerne være blød. Hun skal naturligvis ikke have tynd mave og skal kunne holde sig, men afføringen må godt være så blød, at hun ved at presse ganske lidt får afføringen ud. Når hun tisser, så kan I derfor opfordre hende til at "prutte", fordi hun så presser og måske kan der komme lidt afføring i toilettet eller lidt på papiret, når I tørrer hende, så hun får en oplevelse af at det er okay, at hun godt kan og at det ikke er svært eller farligt.

Maven kan holdes igang med svesker, ...


Annonce

... krydret mad - f.eks. retter med sovs, som boller i karry, pasta med kødsovs, kartoffelmos og millionbøf og lignende. I kan også give hende frugtgrød med mælk eller lidt mere frisk frugt og bær end hun normalt får. Giv hende også gerne svesker. Koldskål vil hos nogle sætte gang i maven og det kan også forsøges - og så naturligvis også masser af væske.

I kan også overveje om hun i en periode vil have brug for lidt afføringsmiddel. Det kan være laktulose, som hun skal drikke. I kan her forklare hende at det hjælper, så afføringen ikke sidder fast. I kan altså på en meget håndgribelig måde give en løsning på det problem hun selv siger er årsagen - forklare at hun jo nu skal lave på toilettet, at I ved at det er svært for hende, fordi afføringen sidder fast og at hun derfor skal drikke miksturen, så hun kan gå på toilettet. Det kan hjælpe hende, fordi de faktisk virker, men det kan også hjælpe hende til at komme over den mentale barriere.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Og så vil jeg også anbefale jer, at hvis hun får ble på at I så kræver at hun sidder på toilettet imens. Hun skal ikke gå om bag sofaen eller et andet sted og lave i bleen - hvis hun skal lave i bleen, så foregår det på toilettet, ligesom hvis hun ikke havde ble på. Når hun har gjort det nogle gange, så vil det ofte blive lettere at bede hende prøve uden ble.

Og til sidst kan det også være en idé at prøve med lidt belønning. At hun får en lille vingummi, en chokoladeknap, eller måske et klistermærke på et stykke papir, hver gang hun laver afføring på toilettet. Og når papiret er fyldt med stjerner, så udløser det noget hun rigtig gerne vil :)

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce