Brev:
Småtspisende baby

Hej Helen.
Jeg har stadig problemer med at få min dreng til at spise. Jeg er stoppet med at amme og malker heller ikke ud længere, så han er på flaske med MME (Nan1) hele døgnet.
Om dagen spiser han udmærket. Problemet er, at han sover 10-12 timer om natten uden at vågne og uden at spise. Jeg har forsøgt mig med at give ham en flaske i søvne på forskellige tidspunkter af natten, men han vil ikke have det og signalerer, at han bare gerne vil have lov at sove. Samtidig har han behov for tid til at vågne om morgenen, før han bliver sulten, så der går gerne en times tid, før han får sit første måltid. I alt når han op på 600-800 ml. pr. døgn, og det er jo kun ca. halvdelen af det anbefalede (han vejer 7,2 kg). Men det er altså også kun 11-12 timer han reelt er tilgængelig for mad.
Jeg er begyndt at give ham skemad, og det er han ret glad for. Selv lige efter at have taget en flaske og selv sagt stop, spiser han ½ dl. grød med frugtmos. Vores dag foregår i en ret fast rytme og ser således ud:
Ca. 6.30/7.00: Vågner og er glad. Leger og pludrer en times tid, begynder så at blive lidt utilfreds.
7.30: Flaske, spiser 140-160 ml.
8.00: Risgrød/hirsegrød med frugtmos, spiser ca. ½ dl. og vand af kop.
8.30: Puttes til lur, sover 1½-2 timer.
11.00: Flaske, spiser ca. 140-160 ml.
12.30: Sover lille lur, 1 times tid.
14.00: Flaske, spiser 100-170 ml.
Eftermiddag: Sover lille lur, 1 times tid
17.00: Flaske, spiser 100-170 ml.
18.00: Grøntsagsmos af gulerødder/broccoli/blomkål med kartoffel, spiser 1 dl.
20.00/20.30: Puttes til natten med en flaske, spiser 140-200 ml.
Sover helt til kl. 6.30 uden at vågne.
Nogle nætter lykkes det mig at vriste 60 ml i ham, men med møje og besvær, så jeg synes næsten ikke, at det er det værd. Hvad synes du?
Han vil generelt kun have ...
... flaske, når han selv beder om det. Det nytter ikke noget at kigge på uret og tænke, at nu er der gået 3½ time siden sidste flaske - han nægter at tage flasken, medmindre han selv har bedt om det. Så det gælder om at vente på, at han bliver lidt utilfreds - så er han klar til flaske. Det samme gælder om natten, hvor jeg altså ikke kan få ham til at spise, og han vågner ikke selv og beder om mad.
Han har haft fem virusinfektioner i sit korte liv med nedsat appetit hver gang og har formentlig vænnet sig til at være tilfreds med meget lidt mad. Vi har været indlagt 2 døgn på børneafd. pga. dårlig trivsel (han var begyndt at tabe sig), og han fejler ifølge børnelægerne intet. Jeg fik det råd, at jeg ikke måtte presse ham til at spise, så skulle det nok gå over. Men han spiser stadig ikke meget, og jeg er bekymret for, om han får nok at spise, nok vitaminer, mineraler etc. som jo findes i MME? Han har våde bleer om dagen, så hans væskeindtag er udmærket. Hans afføring kan dog godt være lidt hård nogle dage.
Generelt er han en glad dreng, meget smilende, grinende og opmærksom mod omgivelserne. Han græder meget lidt, ganske få minutter i løbet af et helt døgn. Han elsker at "snakke" med nye mennesker og er meget sjældent i dårligt humør. Tager meget fin øjenkontakt med andre mennesker og smiler, når han ser et ansigt (også i fjernsynet). Motorisk er han fint med, ligger på maven mange minutter ad gangen og leger med legetøj. Triller ubesværet fra mave til ryg. Vender sig om på siden fra rygleje.
Jeg kunne godt tænke mig, at han får mere MME, men omvendt ønsker jeg ikke at presse ham. Jeg tror godt, at han kan lide smagen af Nan1, han er simpelthen bare ikke mere sulten end det ovenstående. Skal jeg bare acceptere, at han er en småtspisende dreng og så håbe, at han får mere appetit med tiden?
Mange hilsner.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.