Annonce

Annonce

Svar: Søvn og godnat til to børn


5. august 2013

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære lidt for trætte mor

Tak for dit brev - og velkommen til. Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig:)

Det lyder som en rigtig god idé at arbejde på at dine børn bliver puttet samtidig og gerne sover sammen. Den yngste kan finde ro ved dette og den ældste vil måske synes det er hyggeligt .. hvis de skal sove sammen, er det naturligvis vigtigt at den ældste synes det kunne være rart :)

Det er sjældent at de vækker hinanden - ofte er det kun i starten, men stille og roligt vil du let kunne berolige den ældste med et "det er bare lillesøster, jeg er her, sov du bare videre" og den ældste vil trygt sove igen, velvidende at mor er der og tager sig af den yngste.

Det vil ofte være passende at introducere en godnathistorie efter 1 års alderen, men du kan godt forsøge nu. Den yngste kan ligge og lytte til din stemme, pludre med osv. og vil måske godt kunne finde roen på denne måde. I takt med at den yngste bliver ældre, vil hun jo også kunne spejle sig i den ældste og se at nu skal man lægge sig ned, ligge og lytte til historien osv. Hun vil naturligt spejle sig i sin storebror/storesøster.

LIge nu lyder det som om at det du skal arbejde på først, er at få skabt en dagsrytme for den yngste, så hun naturligt kan falde i søvn omkring kl 20, hvor begge børn så kan blive puttet sammen og for at gøre dette er det vigtigt at I starter dagen til samme tid hver morgen. Hun skal op om morgenen, være aktiv fra morgenstunden og dagen skal starte til samme tid uanset om det er hverdag, weekend, ferie osv. Selvom det kan være hyggeligt at sove ½ time længere, ja så går det ikke nu.

Derudover skal hun have mad til faste tidspunkter hver dag, ligesom hun skal sove og være aktiv til fast tid hver dag. Det vil være rigtig godt, hvis du kunne arbejde på en rytme, hvor hun sover 2 lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur - og du skal være meget opmærksom på at lurerne ikke ligger så sent, at hun naturligt ikke kan sove før kl 22 om aftenen. Det er igen derfor vigtigt at dagen starter om morgenen og ikke op om formiddagen, hvis du forstår, hvad jeg mener ...:)

Mit forslag til en dagsplan ser således ...


Annonce

... ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand at kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Puttes til formiddagslur 9.30-10, sover her måske 1 times tid

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.

Tilibydes en banan og en kop lun mælk og puttes til middagslur ca kl 13-13.30 og må her gerne sove et par timer.

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.

Aften 18: Aftensmad - udgangspunktet er familiemad, kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad og hun kan nu spise retter som I to andre også spiser. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Kommer i bad, gøres klar til natten med ren ble, nattøj osv.

Tilbydes en godnatgrød ca 19.30 i køkkenet og får derefter børstet tænder. Den ældste må også gerne få et godnatmåltid her. Det kan være hyggeligt for dem begge og gøre at de sover bedre om natten. Den ældste puttes derefter.

Du ammer den yngste og putter dem samtidig til natten ca kl 20 og du sætter dig og læser lidt, synger godnatsang og hvad der ellers er behov for.

Sen aften 23-24: Ammes og sover herefter videre uden brystet til næste morgen tidlig - det kan også være at hun vågner af sig selv i løbet af natten og søger brystet der, og så kan du amme der i stedet.

Det vil, som du kan se, være rigtig fint, at din datter ammes 2 gange dagligt med den alder hun har nu - og det kan fint være aften og sen aften eller aften og en gang i løbet af natten, som hun viser behov for og som du skønner det kan fungere bedst.

De fleste børn vil i 10 måneders alderen have behov for at sove ca 14 timer i døgnet og det kan f.eks. være fordelt sådan at din datter sover 11 timer om natten fra ca 20 til 07 og sover 3 timer i løbet af dagen, fordelt på to lure.

De fleste børn vil i 4 års alderen også have behov for godt 11 timers nattesøvn og det vil derfor også passe rigtig fint at den ældste sover fra ca 20 til 07 ...

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke med projekt "putte børn samtidig"! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce