Brev:

Skal han være så ked af det?

---

Hej Helen

Vi har en dejlig dreng på 15 måneder, som fra at have været meget glad og nem dreng, pludselig får så mange skrigture. De er værst om natten. Hans far går ind og tager ham op, da jeg ofte har ligget med den yngste på knap 7 uger.

Det tager næsten 10 minutter at få ham til at falde til ro igen. Jeg husker de samme ture fra han var 9 måneder, 13 måneder og desuden hvis han har været syg er nætterne efter altid præget at han vågner meget og det virker som om han bøvler med maven lige som han gjorde som helt lille.

Han har fast rytme, fast måltider og faste sengetinder herhjemme.

Han står op 05-05:30
=5:30 spiser vi morgenmad
Dage han er hjemme spiser han igen klokken 8:30
Frokost 11:00
Sover til middag 11:30-14:00
Mad 14:30
Aftensmad 17:00-17:30
Seng 19:00

Skal han i dagpleje, går jeg gerne om med ham ca. 8:.00 og henter ham som det passer med hans middagssøvn, og den lille.
Og det har fungeret så fint.

Nu begynder han også at banke hovedet ind i ting, smider med sit legetøj, går væk fra os, når han er ked af det. Og det er rigtig slem i disse dage.
Vi prøver at komme ned på knæ til ham, prøver at give ham alle de kærtegn vi kan komme til.

Legepladsen er det bedste lige for tiden, for alt hans legetøj kan ikke interesser ham ret længe. Han har ellers god til at tuller lidt rundt, snakke i hans legetøjs telefon, røre rundt i en gryde eller drikke af en drikkedunk. Det ...

---

---

... virker som om han er ked af det hele dagen også? Kan det passe han skal være det?

Jeg kan absolut ikke lide at se ham sådan, og det kan heller ikke være rigtigt han bare skal være ked af det dagen lang? Det er også som om han ikke vil være hos os, når han er ked af det. Han søger væk og står og kigger på os. Han kan i nogen tilfælde blive gal over at blive taget op. Og over noget vi ikke kan se, som om anfaldene kommer ud af den blå luft.

Ørene er tjekket og de fejler ikke noget.

Og nu er han begyndt at vise at han vil have vand, spise. Eller vil have åbnet en skuffe. Er også begyndt selv at tage vandet, når han kan se glasset står på bordet. Hvilket jo er dejligt.
Han spiser ikke havregrød, kartofler, pasta, ris. Kødet har han heller ikke rørt i lang tid ud over pølser, indtil i forgårs.
Han pegede på min tallerken og i et forsøg rakte jeg den hen, og han tog hele kødet. Lidt lettet kunne jeg ikke lade være med at være, for han har ikke villet røre noget af det heller i meget lang tid. Så måske vejen frem med måltiderne er at han skal have et mindre udvalg og selv være med til at lægge det på hans tallerken?

Ved sengetid er han nem at ligge. Det tager ikke lang tid fra han ligger i sengen, til han sover. Det er fortsat sådan. Han har billeder over sengen og dem snakker vi om. Grøn abe, rød karamel ovs. Prøver også at fortælle om dagens hændelser både om morgen og om aftenen.

Den bekymrede mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---