Svar: Ønske om et længere søvnstræk om natten
Kære lillepigens mor
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå ønsket om at få et lidt længere søvnstræk om natten og vil naturligvis gerne give jer lidt tanker omkring dette :)
Du har helt ret i at tiden nok vil arbejde for jer, og at det stille og roligt ændrer sig - lidt af sig selv og lidt med jeres hjælp:) Når jeres datter bliver 8-9 måneder gammel, vil det være rigtig fint at introducere en godnatgrød og det kan sammen med flaskerne nogle gange gøre, at hun så sover et lidt længere søvnstræk om natten... nogen garanti er der naturligvis ikke og de gange, hvor I indtil videre har forsøgt med vælling, har I ikke mærket nogen forskel, så måske vil det virke og måske ikke, det må tiden vise. Det er en god idé at forsøge med netop vælling, som I har gjort og ikke prøve med grøden før hun er ældre - det kan risikere at virke modsat:)
Lige nu lyder det som om at hun har brug for flasken - hun vågner, søger den og drikker ofte en stor flaske på ca 200 ml, og hun får fire flasker i døgnet, som hun har behov for. Altså et reelt behov. Der er altid en risiko for at hun, hvis man flytter flasken til f.eks. kl 05 risikerer at den fjerner hendes lyst til grød om morgenen, fordi hun er for mæt. Dermed kan der være en fordel ved at flasken ligger, hvor den gør, fordi den stadig giver plads nok i maven til morgengrød...
I 8-9 måneders alderen vil det ofte være passende at skære ned for antallet af flasker, så hun får 3 flasker i døgnet og de flasker kan f.eks. ligge aften, sen aften og inden ...
... middagslur. Det betyder at flasken, som hun lige nu får kl 02 faktisk stille og roligt skal trappes ud, så hun helt kan undvære den.
Med dette in mente, kan I derfor så småt om måske 3-4 uger prøve at trappe ned i flasken, så hun får mindre og mindre. Det vil sige at hun i stedet for 200 ml får 180 ml, så 160, 140, 120 ml osv. indtil hun lærer sig helt at undvære og i stedet indtager sit behov i dag- og aftentimerne og natten helt springes over. Når og hvis hun vågner og søger flasken, så kan hun altså stadig få lidt mælk, men mindre og mindre og samtidig må I så prøve at berolige hende og hjælpe hende videre i søvnen med stillingsskift, en beroligende hånd, kærtegn eller lignende.
Jeg tænker altså, at det lige nu lyder som om, at I hos jer nok er nødt til at acceptere at hun sover, som hun gør og at hun har brug for flasken kl ca 02 - men i løbet af en månedstid vil det være rigtig fint at arbejde på at trappe helt ud af flasken ... og nogle gange vil det faktisk gøre at behovet for flaske også rykker sig, så hun netop begynder at sove et lidt længere søvnstræk, før hun så melder sig, og hun tilsidst faktisk kan undvære den og lære at sove helt uden og i stedet starte dagen med grød...
... og når det er sagt, så er der naturligvis også børn, som bare har brug for mælken om natten og hvor de tre flasker ligger aften, sen aften og tidlig morgen. Men hos jer kunne det måske godt se anderledes ud (krydser fingre!) ;)
Håber I kan følge mine tanker - Rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

