Annonce

Annonce

Svar: Hvordan lærer jeg mit barn at sove i barnevogn


9. august 2013

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære K

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at det i en længere periode har været rigtig godt for din dreng at sove i sin slyngevugge. Det har givet jer ro og bedre søvn og det har været en rigtig god prioritering.

Det lyder også som om at der er sket fremskridt. Det lykkes faktisk for dig at putte ham i tremmesengen om natten og han har således lært, at sove i en seng og uden at være i bevægelse. Jeg tænker derfor at tiden nok må arbejde lidt hos jer.

Din dreng har en alder nu, hvor han motorisk begynder at bruge sig selv mere og det betyder at han måske selv, vil begynde at protestere over slyngevuggen, fordi han i den ikke kan trille, vende og selv bestemme, hvad stilling han vil sove i. Når og hvis han begynder at protestere, så kan du udnytte dette og netop putte ham i barnevognen i stedet.

Han har også en alder nu, hvor han er mere og mere bevidst og rigtig gerne vil følge med i hvad der sker omkring ham - og samtidig er han også nu så motorisk stærk, at han begynder at kunne sidde mere rigtigt op. Derfor kan du igen udnytte barnevognen nu, lade ham være i ...


Annonce

... vognen og sidde op i vognen, og så trille ham, - og prøve at putte ham, når han viser sig parat. Så I altså starter med at køre og han så falder i søvn undervejs.

Det kan nogle gange hjælpe, hvis du kan give ham en ristet rugbrødsbjælke, et stykke agurk eller lignende i hånden imens I kører i vognen. Det kan hjælpe ham til at koble fra og glemme hans irritation på vognen, så han lærer at det faktisk er helt hyggeligt at være i den.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Voksiposen skal du nok få brugt - det er bare for varmt for ham lige nu at blive puttet i den, men når det bliver koldere i vejret, så vil han sikkert nyde det. Og du har helt ret i at den jo sammen med kalechen i barnevognen, kan give ham lidt af det "hule-miljø", som han kender fra slyngevuggen.

Du fortæller at du har vænnet dig til at du ikke kommer nogen steder med ham i barnevognen - og måske skal du prøve at komme over denne hurdle. Prøv at gøre det til en fast ting at gå en tur med ham i vognen hver dag. På den måde bliver vognen også genkendelig og dermed mere tryg :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce