Brev:
NEJ og hvor meget skal jeg bestemme

Kære Helen
Jeg er bare blevet så ulykkelig over måden jeg tackler min datter på. Hun er 18 mdr. lige om lidt. Er mild af sind. Har skiftet dagpleje fordi ingen af os faldt til det første sted. Hun har gået i den anden dagpleje i snart 2 mdr. og det går fint. Hun græder ikke mere når jeg går, og hun har en rolig og smilende dagplejemor.
Både hendes far og jeg har et mildt sind og er følsomme. Derfor tænker jeg egentlig at det også er sådan hun er. (Jeg er alene med min datter).
Jeg har haft en situation i dag. Min datter Agnete skal sove middagslur. Hun begynder at lege ude i barnvognen. Hun kaster sin dyne af sig og griner til mig. Jeg ved godt det er en leg og griner med hende, giver hende dynen på igen og sådan fortsætter vi lidt. Jeg giver hende dynen og smiler og siger hun skal sove. Men jeg smiler stadig. Hun har hørt mig og finder på en ny leg, som hun ved jeg ikke kan lade være med at grine af, hun puster på sin arm og laver dermed en sjov pruttelyd og så griner jeg. Det sker et par gange.
Jeg begynder efter 20-25 min at blive mere alvorlig og giver hende dynen igen, men hun er endnu mere opildnet til leg og jeg kan ikke få hende til ligge. Jeg giver hende så dynen og siger at hun skal sove godt. Jeg går ind fra altanen. Hun bliver lidt utilfreds og jeg kommer tilbage, men så er der vild glæde og jubel og hun forsøger at få gang i legen ...
... igen... jeg giver hende dynen og går igen. Det sker nogle gange, jeg kommer ud når hun bliver utilfreds, men der går længere og længere tid.
Da det er 45 min siden hun kom ud i barnevognen, går jeg ud til hende. Tager dynen for at give hende den og straks ryger begge ben i vejret og hun vil "feste" videre, men det vil jeg jo ikke længere. Jeg ser alvorligt og strengt på hende, jeg putter dynen på hende og holder den på hende, mens hun maser for at skubbe den af. Og det er her jeg er ganske ulykkelig over situationen, for jeg bruger jo en fysisk magt for at få hende til at forstå at hun skal sove. Hun bliver naturligvis ked af det over at vi ikke skal lege mere og at hun skal sove. Jeg aer hende på kinden, da hun græder og hun bliver rolig og giver op. Men hun er ikke glad. Men vender tilbage og skubber dynen af. Og atter engang bruger jeg mine kræfter på at holde dynen på hende mens hun forsøger at skubbe den af. Hun græder igen og jeg aer hende på kinden og fortæller at hun skal sove. Hun begynder på det der "stirreblik" som kommer når man prøver at sove og falder i søvn kort efter.
Jeg er klar over at jeg føler mig magtesløs og det er derfor jeg griber til sådan en metode. Da min datter endelig sover, er jeg ked af det, for jeg føler at hun faldt i søvn mens hun var ked af det.
Hvordan kan jeg tackle det her anderledes?
Kærlig hilsen
Pia
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre