Svar: Amning - HJÆLP
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev :)
Det er rigtig dejligt at høre, at det går lidt bedre med nattesøvnen og at I er begyndt at få lidt mere rytme ind i dagen - det er rigtig godt! :)
Det er sådan, at din krop producerer mælk efter hvor meget, hvor hyppigt din dreng dier. Jo mere han efterspørger brystet, jo mere mælk vil du lave til ham. Det giver således mere mælk at amme hver anden time i stedet for hver fjerde time - det giver ikke tilsvarende mere mælk at amme i 40 minutter i stedet for i 20 minutter.
Det betyder også at jo mere du giver flaske, jo mindre mælk vil du selv producerer. Du kan til en vis grad godt opretholde en vis mælkemængde til ham, hvis du f.eks. starter med at lægge ham til brystet og først derefter supplerer med en flaske. På den måde viser du jo din krop, at han har behov for at få mælk hos dig og han stimulerer dig når han lægges til og dier. Men jo mere flaske han får og jo mere flasken begynder at erstatte amninger, så han ikke lægges til hos dig - jo mere vil din mælk nedsættes og det igen betyder, at han måske vil miste interessen for brystet. Det er sværere og kræver mere energi at spise af brystet end at spise af flasken og derfor vil han foretrække flasken - og hvis mælkemængden nedsættes, så kræver det ekstra at holde hans interesse for brystet.
Du skal derfor gøre op med dig selv, hvorvidt du vil kæmpe for amme og forsøge at amme ekstra meget, for at opretholde mælkemængden eller om du stille og roligt vil gå over til at give mere flaske og så acceptere at amningen sandsynligvis trappes stille og roligt ud. Der er fordele og ulemper ved begge dele :)
Praktisk er det jo at amme. Temperaturen er perfekt, brystet er tilgængeligt altid også hvis I er ude at gå og han pludselig får behov, det er billigt og let - maden er klar med det samme. Flasken er lidt mere besværlig, til gengæld ved du præcist, hvor meget han spiser og far og andre kan tage over, så han er ikke på samme måde ...
... afhængig af sin mor hele tiden.
Du skriver at han spiser 3 gange om natten - jeg kan ikke helt se, hvad du kalder nat, men de fleste børn har stadig brug for mælk om natten indtil de er 6 måneder. De fleste børn vil have brug for bryst eller flaske tidlig morgen, inden formiddagslur, inden middagslur, eftermiddag, aften og sen aften - og mange børn vil, når de er under 6 måneder også have brug for mælk midt nat - det kan altså være helt normalt at amme eller give flaske kl ca 06, 09, 12.30, 16, 19.30, 23.30, 03 ...
Hvis du vælger at gå over til at give flaske, så vil det være en rigtig god idé at trappe ud af amningen stille og roligt, så du ikke stopper med brystet fra den ene dag til den anden, men f.eks. ammer 5 gange og giver 2 flasker, derefter ammer 4 gange, giver 3 flasker, så ammer 3 gange og giver 4 flasker osv. På den måde nedsættes din mælkemængde stille og roligt, din krop kan følge med og din dreng vænnes også stille og roligt til modermælkserstatningen.
Du er nødt til at mærke efter, hvad du tror vil være bedst for jer. Hvis du stopper med at amme, så er det vigtigt at du gør det velovervejet. For mange kvinder er det en stor sorg ikke at kunne amme og det er for de fleste vigtigt at vide, at de gjorde hvad de kunne. Det kan gøre ondt at se andre kvinde amme og nogle føler sig som dårlig mor, fordi amningen ikke lykkedes. For andre kvinder er det en befrielse at stoppe amning og de nyder at give flaske - og jeg kan ikke fortælle dig, hvad der er bedst for dig og jeres lille dreng. Men en ting er sikkert - det er super flot at du har ammet så længe som du har og hvis du vælger at stoppe amning nu, så er det naturligvis helt okay. Moderfølelsen sidder ikke i brysterne, men i hjertet og man er en ligeså god mor, selvom man ikke ammer sit barn. Modsat, hvis du virkelig gerne vil amme og det betyder rigtig meget for dig, så skal du naturligvis støttes i dette:)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

