Svar: Forkølelse og bryst
Kære K
Tak for dit brev og søde ord til mig :)
Forhåbentlig går det allerede bedre med forkølelsen, nu når jeg svarer dig i dag :)
Der er ikke noget som sygdom, der kan vælte ellers gode rutiner og når børn er syge, uanset om det er en ufarlig forkølelse eller noget mere alvorligt, så skal man naturligvis være lidt fleksibel og prøve at følge barnets behov. Og det vil være helt naturligt at børn, når de er syge, ofte har brug for mere bryst, brug for mere mælk og vil have mindre appetit til skemad.
Og når barnet er forkølet, så vil det naturligt ofte være svært at die ved brystet, fordi næsen klotter til. Det er dog stadig en rigtig god idé at amme, fordi barnet via modermælken også får en masse gode stoffer, der hjælper barnet igennem forkølelsen og samtidig får barnet jo den ekstra omsorg og varme, som barnet naturligt har behov for, netop fordi det føler sig lidt sløj :) Den lune mælk vil naturligt ofte også være med til at løsne og skabe lidt frie luftveje.
Det vil være en rigtig god idé at du ...
... forsøger at rense din drengs næse før du lægger ham til brystet, så han bedre kan die. Du kan rense næsen med saltvandspipetter, som du allerede gør og også bruge en næsesuger, til at fjerne snottet med. Du kan også nogle gange med held kilde ham lidt under næsen ved næseboret med spidsen af en stofble og derved få ham til at nyse - og snottet kommer ud. Når han har frie luftveje, så lægger du ham til og han kan die og få den mælk, som han har behov for.
Det er stadig en god idé at forsøge med nogenlunde faste spisetider, og følge den normale dagsplan, men naturligvis være indstillet på, at appetitten kan variere og naturligt være nedsat lige nu, så han derfor vil spise lidt mindre end han plejer.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og vil også anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om børn og sygdom". Det er min nyeste bog i serien og i den kan du slå alle sygdomme op og læse om, hvordan du skal pleje og behandle din dreng, når han af forskellige årsager er blevet syg :)
Fortsat god bedring! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

