Annonce

Annonce

Brev:

Kan vi gå væk fra amning før middagslur?


14. august 2013

Alder:
8 mdr.

Kan vi gå væk fra amning før middagslur?

Kære Helen

Vores datter er knapt 8 måneder; måler 71 cm og vejer 8 kg og nu kommet godt i gang med at kravle. Jeg skriver for at bede dig om lidt vejledning i forhold til amning, nu hvor far har overtaget barslen.

Da vores datter var mellem 6 og 7 måneder forsøgte vi at give hende flaske ca. 5-6 gange før hendes middagslur mhp. at far skulle kunne give hende mælk, når jeg skulle på arbejde. Det endte hver gang med skrål og protest, og jeg bukkede under for at give hendes bryst, da det var det eneste, der kunne tilfredsstille den lille. Jeg forsøgte også med en tudkop, men det lod heller ikke til at være sagen, da hun blev meget ked af det og frustreret.

Ifølge dine dagsplaner bør børn jo have mælk inden middagslur, op til de er 10 måneder. Men da det ikke en holdbar løsning at bruge flaske eller tudkop med tilskudsblanding som erstatning for amning inden middagsluren hos os, vil jeg høre dig, om to ting:

1) kan jeg lægge amningen på et andet tidspunkt?

2) kan far give hende noget andet til middagsluren i stedet for? Vi har tilstræbt os på at gøre overgangen til at far overtog barslen helt blidere ved at starte stille og roligt med at jeg flexede på arbejde og var væk nogle timer ad gangen, hvorefter jeg har været hjemme til at amme hende kl. 13-14. Men er hun klar til at undvære mælk her?

Jeg kan fortælle, at vores datter stadig sover meget let og har problemer med at komme videre i søvnen efter 40 minutters intervallet, selv om vi forsøger ...


Annonce

... at ”fange hende”, inden hun vågner ved at trille med barnevognen. Hun vågner kl. 6-7, men spiser næsten ikke noget af den havregrød, vi serverer, kl. 7.30. Hun lader til at have større appetit til frugtmos og blød frugt i hånden kl. 9-9.30 og af og til rest fra morgenmad. (Hvis hun står op kl. 6, vil hun typisk have brug for 2 formiddagslure; en før og en efter formiddagsfrugt). Herefter sover hun som regel formiddagslur på 40 min-1 time og spiser frokost kl. 11.30.

Indtil nu har jeg jo ammet hende ved 13-13.30-tiden, hvorefter hun sover 30-40 minutter. Kl. 15.30 spiser hun en lille portion havregrød med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden og vand af kop. Kl. 16.30 sover ½ – 1 time. Kl. 17.30 aftensmad (grøntsagsmos med kød eller fisk; fuldkorns suppehorn med kødsovs er også et hit).

Kl. 19 starter putteritual med god amning fra begge bryster og falder i søvn hen mod kl. 20. Ammes kortvarigt kl. 24-01. Ammes kortvarigt kl. 04.30 og sover videre hos mor. Ammes kortvarigt kl. 06 og sover af og til videre til kl. 7. Har dog også af og til opvågninger kl. 22 og 02, hvor jeg først forsøger at hjælpe med stillingskift etc., men hvor hun ofte kræver bryst for at falde til ro, da hun ikke bruger sut.

Jeg er klar over, at hendes mælkeindtag om natten kan gå ud over hendes appetit om morgenen, men hun spiser egentlig fint i løbet af resten af dagen. Synes du, der er noget vi kan gøre anderledes i forhold til dagsplanen generelt?

Kærlige hilsner
Kristina

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce