Brev:
Holder svære ting for sig selv

Hej Helen
Jeg skriver til dig fordi jeg har et spørgsmål omkring vores store pige, som er 5 ½ år. Hun er en glad, social, viljestærk og aktiv pige. Hun er netop rykket i storebørnsgruppen i børnehaven, hvilket hun er meget stolt af, og jeg kan mærke at hendes selvstændighed virkelig er under udvikling. Jeg har en fornemmelse af, at hun er meget vellidt i børnehaven, hun er god til at lege med mange forskellige børn. Hun nyder at have veninder på besøg, og lige såvel som at være på besøg hos veninder. Hun er begyndt til svømning, hvilket hun er ret vild med, og det bidrager i den grad til hendes følelse af at være en stor pige :).
Der er mange store spørgsmål, der melder sig hos hende for tiden: "Mor skal du også dø?", "skal jeg dø?", "Er det ikke ubehageligt at få jord i munden, når man bliver begravet?", "Hvordan kommer man op i himlen?", "kan man komme op til solen?", "hvad er stjerner?", osv, osv. Hendes mormor og morfar er ikke længere, og vi har for nyligt besøgt gravstedet med tegninger og flag, for at "fejre" morfars fødselsdag. Det var en god oplevelse for begge piger, ...
... og der er ingen tvivl om, at dette er årsagen til, at hun er optaget af døden. Vi får os nogle gode snakke omkring det, omend det er et følsomt emne.
Til sagens kerne. Jeg kan indimellem blive lidt bekymret for, om hun går og putter med ting. Generelt siger hun: "Det kan jeg ikke lige huske" eller "Mor jeg gider ikke lige snakke om det nu", hvis det er ting, som jeg ved har gjort hende ked af det eller lign. Jeg undrer mig over, at hun ikke kommer til mor eller far for at søge trøst, hvis det er det hun har behov for hjælp. Som jeg før har skrevet til dig, så er hun i forvejen ikke den store fortæller, tingene skal ofte hives ud af hende. Jeg undrer mig over, hvad årsagen er til dette.
Jeg synes selv vi er nogle opmærksomme forældre, som 'ser' og evner at rumme vores piger meget, der hvor de nu er. Har jeg for høje forventninger til hende? Hvordan mon det kan være, at hun holder ting, som er svære, for sig selv? Kan det være fordi hun ikke helt evner at sætte ord på hendes følelser, og derfor ikke føler hun kan udtrykke sig?
Jeg glæder mig til at høre fra dig :)
Kærlig hilsen
S
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.