Svar: Sovevaner igen igen - 5 mdr.
Hej med dig
Det er meget svært at sige, hvad der sker, når det kun handler om at skulle sove i sin barnevogn og ikke gør sig gældende på andre tidspunkter af dagen.
Opdragelse og vane, tja... et eller andet sted, så har du jonetop opbygget en fin rutine, med faste putteritualer, putteting osv. så det brude ikke være det der gør sig gældende.
Måske skulle du prøve at ændre på den 'dårlige rytme' ved at putte ham indendøre et par dage, altså putte ham i sin egen seng, som han jo tilsyneladende finder ro ved og ikke har problemer med i øjeblikket.
Du skal også være opmærksom på, hvornår du putter ham. Med den alder han har skal han bruge sig selv fysisk i løbet af dagen, så han bliver træt på en anden måde, og samtidig oplever han rigtig meget og får derved en masse stimuli, hvilket trætter i hovedet. Det er derfor vigtigt at finde et tidspunkt, hvor han hverken er alt for kvik eller overstimuleret.
Vær også opmærksom på hans kost, så han er dejlig mæt, når han skal sove. Når vi andre har spist en god portion mad, så bliver vi ...
... trætte og har lyst til at lægge os på sofaen. Vurder derfor om du skal ændre på indtaget af skemad.
Hvis du har mulighed for det, kunne det også være en god idé at du fik en anden til at putte ham et par dage. Det hjælper nogen gange at en anden kommer til. Både fordi han måske ikke vil protestere i samme omfang, når det ikke er 'den tryggeste base' men også fordi han så vil finde bedre ro, når du kommer til igen. Alternativt skal du køre ham lidt i vognen, men naturligvis ikke så meget at det at blive kørt bliver en vane:o)
I en alder af 6 mdr. vil mange børn have brug for to middagslure, fremfor tre. To lure af 1½-2 timers varighed hver. Måske er din søn allerede nået til dette stadie i sit liv, så du skal overveje om du skal ændre lidt på daglige rytme.
Umiddelbart tror jeg det er en periode. Jeg plejer at sige at man fra 4 mdr´s alderen godt kan indføre mere faste ritualer omkring det at sove, men ritualerne har I jo tilsyneladende? og derfor tænker jeg at det måske er rytme, der skal ændres lidt på.
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

