Brev:

Hører ikke efter og slår/sparker

---

Kære Helen,

Vi har nogle problemer med vores store dreng, S, på snart 4 år, som jeg håber at du kan hjælpe med en løsning på.

Det ene drejer sig om, at han ikke hører efter og gør som vi beder ham om. Det er trættende at have daglige konfikter om ting, som efterhånden burde være rutiner og ikke så meget til diskussion, f.eks. at han skal have tøj på inden morgenmad, at han skal have børstet tænder bagefter, at han skal vaske hænder inden spisetid osv.

Jeg forsøger så vidt muligt at sende "forsvarsler" ud (f.eks. når jeg har fået tøj på, er det din tur), men det har ikke den store effekt. Jeg prøver også med en blanding af lovning på "belønning" (hvis du skynder dig i nattøjet, kan vi læse en rigtig god godnathistorie) og "trusler" (hvis du ikke kommer nu, så når du ikke at lege mere inden sengetid), det hjælper lidt på lysten til gøre tingene med det samme, men absolut ingen skudsikker løsning. At konkurrere f.eks. med far om hvem der kommer først i tøjet virker næsten altid, men vi kan jo ikke lave konkurrencer om det hele :)

Jeg er så træt af at sige tingene en million gange, far ligeså, og det giver så dårlig stemning. S er god til at lege for sig selv og kan ofte være så optaget at han slet ikke hører hvad vi siger (det genkender jeg fra mig selv), men nogle gange virker det som om at han bevidst ignorerer os.

Kan du komme med forslag som vi ikke har prøvet?

Det andet problem er, at han er noget hård ved sin lillebror på knap 1 år. De holder begge meget af hinanden, det er der ingen tvivl om, og leger ofte fint sammen. Men hvis det stod til J, skulle de lege sammen hele tiden, og det er naturligvis i orden at S ikke gider det. Han har muligheder for f.eks. at gå op på sit værelse eller lege i ...

---

---

... sofaen, hvor J ikke kan komme til, og det beder jeg ham om at benytte sig af. Hvis han ikke kan klare sig, kan han altid kalde på en af os.

Men han slår, sparker, kradser, skubber J og råber ad ham, nogle gange, hvis han tager hans legesager, men lige så ofte helt umotiveret, f.eks. hvis J bare kigger i hans retning eller kommer for tæt på, uden dog at gøre noget. Vi ligger tit og hygger os alle fire i vores seng om morgenen, inden vi står op, men det ender desværre jævnligt kedeligt fordi S slår eller sparker fuldstændig umotiveret, både os og J, til trods for at han selv, hvis han vågner først, gerne vil have at vi skal vække J.

Vi vil slet ikke tolerere at han gør ting mod andre, som gør ondt, og vi bliver vrede på ham og giver ham en timeout på værelset eller i bryggerset, hver gang han gør det. Han græder og siger "jeg gør det heller ikke mere", men det gør han jo, nogle gange få minutter efter.

Jeg tror at det drejer sig om opmærksomhed. Min mand er væk to dage om ugen på arbejde i en anden by, og det er særligt slemt, når jeg er alene med dem. Det har jeg lige været i tre dage, og i går følte jeg ikke at jeg bestilte andet end at skælde ud hele eftermiddagen.

Jeg føler mig som en elendig mor, når jeg skælder ud, for det er jeg virkelig ikke tilhænger af, men jeg er i vildrede over hvordan jeg/vi skal tackle, at S nogle gange bruger J som sin personlige boksebold.

Vi er opmærksomme på at give ham individuel opmærksomhed, bl.a. begynder jeg til rytmik med ham igen, og min mand bygger Lego med ham i weekenden. Vi forsøger også at engagere ham i at hjælpe derhjemme, f.eks. med borddækning og roser ham, når han en sjælden gang gider.

Hvordan bør vi tackle, at han slår osv.?

Med venlig hilsen
Mette

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---