Brev:
Babys fordøjelse

Hej Helen
Jeg har en søn på lidt over 8 uger, som siden han var omkring 2-3 uger gammel har været generet af luft i tarmene. (Så vidt jeg kan observere). Han får kun brystmælk og tager fint på. Han ammes Laid back.
Han vågner ofte af sin søvn og ligger og presser og presser uden held. Han kan også smågræde samtidig. Hans ben skyder op under ham, og intet hjælper det. Jeg samler hans ben og kører dem i cirkel bevægelser, det hjælper ofte en smule og der kommer lidt luft ud.
Nogle gange går der dage imellem at han har afføring. Normalt, tænkte jeg, men vores SP har anbefalet at bruge en lille vatpind med lidt vaseline for at hjælpe ham af med det. Når jeg gør det, så kommer der ofte en ordenligt skylle ud, der er næsten ligeså tyndt som vand. Her til morgen måtte jeg hjælpe ham igen, og jeg tror, at det sagtens kunne have fyldt 1 hel deciliter.
Jeg så et af dine svar til en anden herinde, og at du nævnte, at afføringen ikke må være så tynd, derfor skriver jeg nu for en sikkerheds skyld.
Vi har hele tiden fået af vide, at det vil gå over, til tider ligner det kolik, men under alle omstændigheder har vi fået fortalt, at hans tarme vil være bedre udviklet når han er omkring 3-4 måneder.
Men hvordan kan vi være sikre på, at det "bare" er normale baby-start vanskeligheder? Især nu, når det virker som om, at han har svært ved selv at komme af med afføringen?
Sidder der simpelthen luft der "blokerer" for, at han kan komme af med det? Og når vi så hjælper med en vatpind får vi slået hul på luftboblen eller?
Vi har prøvet Mylicon uden held. Er nu blevet anbefalet Bio Gaya af en bekendt- Hvad mener du om det?
Kan amme-stillingen Laid Back gøre, at han får mere luft i maven grundet måden han ligger på? Er en anden stilling bedre?
Han bøvses efter hvert bryst. Nogle gange bliver han enormt ked af det, lige efter at have spist, og det er simpelthen svært at vurdere om det er en bøvs, eller luft den anden vej, der sidder i ...
... klemme.
Hvordan ved jeg, om han måske får for meget mad? Spiser babyer ligesom hunde, eller kan de godt selv sige til og fra? Laid Back stillingen presser jo næsten babys hoved ned i brystet, kan jeg risikere, at han føler sig tvunget til at blive liggende?
Jeg synes, at det er så svært at finde ud af, hvordan jeg kan hjælpe ham. Det er så synd, at han ikke får sovet, fordi han vækkes af hans smerte. Jeg analyserer alt jeg kan, hvordan dagen har været forinden, hvad har jeg spist/ikke spist osv. Vi har lige haft 4 dage i træk med mindre smerter, og vi tænkte at det nu var ovre, men så vendte det tilbage for et par dage siden.
Jeg føler mig så trist, og isolerer mig, overskuer ikke mødregruppe og høre hvor nemt de alle sammen har det med deres baby og hvor meget de hygger sig. Jeg har så ondt af min søn, og at hans start i verden skal være sådan her.
Jeg oplever, at ligger jeg en pude uden hans ben, og op til numsen, så han ligger hævet med bagpartiet, og med benene lidt bøjet, så har han det bedre. Svøber jeg ham lidt således, at jeg bruger et lille lagen til at putte ham i, og ruller det ligesom ned om madrassen, så hans arme næsten er fastgjort langs siden, så sover han også bedre, da hænderne så ikke ryger op i ansigtet på ham. Uden fastgørelse, så kan han godt ligge og rive sig selv over frustration når han presser, komme fingrene ind i øjnene osv. :(
Men må jeg godt det? Jeg er i tvivl om det ikke bremser han motorik og gør noget dårligt for hans ryg, at ligge på den måde.
Jeg kan godt nikke genkendende til, at jeg nærmest vil forsøge hvad som helst for at hjælpe ham. Men er i tvivl, om alle de behandlere, der nu slår sig ned på at kunne afhjælpe det - såsom kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut, og den der hoved-specialist, jeg ikke kan huske navnet på - vil hjælpe. Og synes, at det er så synd for ham hvis han bliver slæbt rundt uden resultat.
Mange tak igen, hvor er det rart, at vi kan få hjælp på denne måde.
~LA
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder