Svar: Renlighed/pottetræning
Hej med dig
Jeg synes bestemt ikke at du er hysterisk! De fleste børn er mere end 19 mdr. før de er parate til at tisse på potte/toilet.
Renlighed er noget man modnes til og ofte er det først omkring 3 års alderen at de fleste børn kan kontollere vandladning og afføring.
Hvis din dreng kan holde sig tør i tre timer, så er det et tegn på at samarbejdet kan begynde og det bedste tegn til samarbejde er, at barnet selv meddeler at nu vil det ikke bruge ble mere. Ud fra din beskrivelse lyder det ikke som om at din søn er kommet med denne melding, men mere at det er dagplejeren som synes at det nu er ved at være tid?
Som regel bliver børn renlige med vandladning før afføring og som regel bliver børn også ...
... renlige om dagen før om natten. Da det er en proces som barnet er igennem, vil barnet ofte komme og fortælle at det har lavet i bleen, herefter kommer det og fortæller at nu laver det i bleen, for tilsidst at nå at sige til inden.
Ud fra dit brev så er din søn slet ikke nået til den fase, der hedder at komme og fortælle, når han har lavet i bleen. Og der er efter min mening slet ikke grund til at sætte ham på potte, tværtimod.
Hvis der er større børn i dagplejen og din søn derfor synes det er sjovt at sidde på potten sammen med dem, fordi det bliver en del af en leg, så er det i orden. Men hvis han sættes på potten for at blive 'pottetrænet' så synes jeg det er et problem.
Fortsat held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

