Annonce

Annonce

Svar: Putningen og natten volder os problemer


23. august 2013

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte og frustrerede mor

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt høre at I har nogle svære aftener og nætter hos jer - storebror har naturligt en alder, hvor han stiger ud af sengen flere gange og lige skal se, hvad I laver eller prøve om ikke I kan lege lidt mere. Lillesøster har ekstra meget behov for nærhed og tryghed og søger jeres fysiske kontakt og har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen - og det er rigtig svært at fordele sol og vind lige og være to steder på en gang.

I forældre kan naturligvis overveje at dele jer, så den ene putte lillesøster og den anden putter storebror. I kan naturligvis også vælge, som jeg kan se at I har overvejet, at lade børnene blive puttet på samme værelse og så prøve at være der for dem begge to på samme tid.

Og de kan godt blive puttet på samme værelse med den alder de har - hvis I fornemmer at det vil gøre dem trygge og være noget de kan have glæde af. Hvis I tror de forstyrrer hinanden unødigt, så er det ikke nogen god idé, men ofte vil de netop synes det er rigtig dejligt, fordi ingen af dem føler sig alene, de har hinanden.

Det kan være fint at putte dem begge ca kl 19.30-20 - de kan godt have dette puttetidspunkt selvom lillesøster stadig sover to lure dagligt og storebror kun en lur. Det kan være en rigtig god idé at skabe samme ritual for dem begge om aftenen, så de geares ned på samme måde og oplever fællesskab og fornemmelsen af at "nu skal vi snart sove" og at det gælder dem begge.

Det vil således være rigtig fint at spise aftensmad kl ca 18, herefter give dem et bad, gøre dem klar til natten med nattøj, ble osv. Herefter sidde i køkkenet og spise en godnatgrød og drikke et glas mælk, få børstet tænder og derefter så blive puttet i seng. Hvis lillesøster lige nu har brug for brystet for at falde til ro, så må hun få det på værelset og imens ligger storebror i sin seng - og så skal der læses historie. Den af jer, der sidder og læser viser billeder til storebror, så han ser og hører hvad der foregår i bogen, når lillesøster ligger i sin seng, så vises hun også billeder og vil naturligt også spejle sig i hvad storebror gør. Lillesøster vil ikke forstå så meget af hvad I læser, men vil lytte til roen i jeres stemme og stille og roligt hjælpes med at koble fra.

I må prøve at vurdere, ...


Annonce

... hvor meget hun har brug for at være i favn, før I kan putte hende, så hun ikke bliver så ked af det. Det er vigtigt at hun er tryg og rolig og netop fordi mor nu er på arbejde og I er adskilt i løbet af dagen, så vil hun naturligt søge jer ekstra og have rigtig meget brug for den fysiske kontakt og nærhed. Og selvom du egentlig er stoppet med at amme, så lyder det som om at hun stadig har brug for brystet og at hun nyder at die hos dig om aftenen - det hjælper til ro og lyder som om at det kan give roligere aftener og derfor som noget der er værd at prioritere. Alternativet er naturligvis flasken, som I kan give både i favn eller imens hun ligger i sin seng - hun kan faktisk godt få flaske direkte i sengen og samtidig få læst lidt historie osv.

I kan også starte med historielæsning imens hun er på skødet, evt. får bryst og så derefter flytte hende over i sengen, hvor I så synge godnatsang for dem begge. Storebror kan naturligt også ligge og høre sangen, og imens kan den af jer der putter sidde med hænderne på lillesøster, lade hende mærke at I er der, hjælpe hende til ro osv. og hun kan her også få en flaske.

Storebror skal på samme måde også have lov til at søge jer om natten, hvis han vågner og er ked af det, drømmer osv. Det er helt naturligt at børn i 2½-3 års alderen kan være utrygge ved at sove og også drømmer rigtig meget om natten. Og mange børn vil i denne alder også have behov for en åben seng. Det kan naturligvis betyde at han vil søge jer ekstra meget, men det er naturligt. Om aftenen må I følge ham tilbage igen og igen, stille og roligt, berolige og betrygge - og om natten kan han så have en madras på gulvet, som han kan lægge sig på i soveværelset, hvis han har brug for at være i nærheden af jer :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og ja- nogle forældre vælger også i en periode at have en madras i børneværelset, for på den måde at give børnene tryghed, men samtidig også lære dem, at blive på værelset om natten ...

Det kan altså være en rigtig god idé at I nu arbejder på at putte begge børn samtidig og skaber et ritual, som de begge kan have glæde af - både nu og i tiden fremover. Og det vil være rigtig godt hvis I på den måde kan bruge 15 minutter ved sengekanten om aftenen og de falder mere roligt i søvn :)

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex

Røgede fisk og børn

Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.

Til børn er det en god idé at følge disse råd:

- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.

- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.

- Vær opmærksom på at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce