Annonce

Annonce

Svar: Vågen fra kl13.30-14 til puttetid


24. august 2013

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære lidt trætte mor

Tak for dit brev - og ja, dit brev giver skam fin mening :)

Det er mange timer, at være vågen fra kl 14 til kl 19.30 og jeg kan godt forstå at lillepigen bliver pylret og har rigtig svært ved at falde til ro - hun er højt sandsynligt overtræt og kan derfor ikke overgive sig til søvnen.

Det lyder derfor som en rigtig god idé at forsøge at få hende til at sove en lille ekstra powernap sidst på eftermiddagen - eller, som du også selv er inde på, forsøge at skubbe hendes rytme lidt, så hun sover middagslur lidt senere og derfor bedre kan holde sig vågen om eftermiddagen uden at blive for træt.

De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives med to lure - og det er sandsynligvis derfor I kan fornemme at jeres datter protesterer højlydt, når I forsøger at putte hende en 3. gang. Problemet er, at hun har en tidlig søvnfase - hun vågner tidligt og sover derfor tidligt hele dagen igennem og derfor vil hun naturligt have brug for den ekstra lur, for at eftermiddagen ikke bliver for lang.

I kan godt forsøge at ændre lidt på hendes rytme, men det kan være svært, når hun ikke er ældre end hun er - hun kan meget hurtigt komme tilbage i den gamle rytme igen og I kan risikere at bruge en masse energi og ressourcer på noget, der alligevel ikke giver nogen ændring, netop fordi hun stadig er så lille... Men, udgangspunktet er, at hun skal have rykket sin rytme lidt hele dagen igennem, så hun begynder at sove senere og derfor også vågner lidt senere om morgenen og igen naturligt så sover senere...

Der er naturligvis stor forskel på om hun vågne kl 05.30 eller kl 06.45 og det vil være rigtig godt, hvis du kan prøve at tage udgangspunkt i en af de dage, hvor hun sover lidt længere om morgenen - her skal du så tilsvarende putte hende lidt senere hele dagen igennem. Det vil være en god idé at arbejde på at formiddagslurens puttetidspunkt kommer til at ligge mellem 9-9.30 og at middagslurens puttetidspunkt bliver ca kl 13-13.30... Hvis hun kan lære at sove så sent, så vi hun bedre kunne klare sig med de to lure og kunne klare eftermiddagen uden at blive overtræt. ...


Annonce

...

Det vil være rigtig godt hvis hendes stå op tidspunkt kan være så ens som muligt, fordi dagens rytme så naturligt ofte også vil køre mere stabilt. Hvis hun står op til samme tid hver morgen uanset om det er hverdag eller weekend, så vil du også bedre kunne putte hende til fast tid til formiddagslur og middagslur.

Jeg anbefaler normalt at man flytter tidspunkterne i løbet af dagen med ca 15 minutter af gangen. Det vil sige i stedet for at putte hende til morgenlur kl. 8.30, så putter du hende kl. 8.45, så kl. 9.00, 9.15 osv. indtil du ender med at putte hende f.eks. kl. ca 9.30. Til middagslur puttes hun så kl. 12.30, 12.45, 13.00 indtil du når kl 13.30, hvis du skønner at dette tidspunkt er passende og vil fungere.

Det kan nogle gange hjælpe i en periode at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur, så hun får et formiddagsmåltid, kommer i bad, kommer op og får frokost og så puttes med mælk til middagslur.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du fortæller at hun har rigtig svært ved at sove middagslur og ofte vågner, græder, skal lulles videre i søvnen igen og igen. Du kan her prøve at lægge dig med hende og se om du kan holde hende sovende fordi I ligger sammen i dobbeltsengen. Det kan være et forsøg værd - måske skal du give hende en lille ekstra flaske imens du ligger sammen med hende, hvorefter hun så sover videre ...

Du kan også prøve at tage hende op, ikke kæmpe med hende, men acceptere at hun sover en længere lur om formiddagen end til middag og så i stedet arbejde på at hun får en ekstra lur om eftermiddagen. At hun derfor får lov til at have den rytme hun allerede har, men at du ikke kæmper med hende til middagsluren - så hvis hun vågner efter kort tid, så tager du hende op, leger med hende osv. og så arbejder I i stedet på at hun så bedre kan sove en ekstra 3. lur ....

Du er nødt til at gøre det, som du umiddelbart fornemme vil kunne fungere bedst i jeres lille familie og måske vil hun, hvis hun har sovet en kort middagslur, godt kunne falde i søvn i barnevognen, når du triller af sted, for at hente storebror:)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex

Colostrum (råmælk)

Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.

Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.

Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce