Annonce

Annonce

Brev:

Natteroderi - 22 mdr.


28. august 2013

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Natteroderi - 22 mdr.

Hej Helen,

Det er længe siden, at jeg har haft behov for din hjælp - men nu synes jeg, at min søns søvn efterhånden er et problem.

Felix er nu 22 mdr. og er en utrolig glad og frisk dreng - han kom fra dagpleje til vuggestue, da han var godt 1 1/2 år, og er simpelthen blomstret op siden start i vuggestuen. Til Oktober skal han være storebror.

Felix sover ca. 1,5-2 timer middagslur i vuggestuen, og når han bliver hentet ca. kl. 16, kan man mærke at han har savnet mig, trods det, at han har haft en super dejlig dag i vuggestuen.

Jeg plejede mere eller mindre at starte på aftensmaden, når vi kom hjem, og prøvede som regel at inddrage ham med at skrælle kartofler osv. Men da jeg fornemmede, at han mest bare havde brug for at ligge og hygge med mig på gulvet, har jeg nu ændret det til, at jeg først går igang med at lave aftensmad ca. kl. 17 - men maden skal helst stå på bordet kl. 17.30 da han ellers bliver for sulten.

Vi har egentlig nogle gode faste rutiner om eftermiddagen/aften, og det virker også som om, at Felix er ret godt tilfredse med dem.

Efter aftensmad får han lov at lege lidt, også kommer han i bad omkring kl. 18.30. Ca. kl. 19.15 får han godnatgrød og kommer i seng kl. 19.30. Han er rigtig nem at putte - hverken mor eller far har problemer med dette.

Problemerne opstår i løbet af natten. Nogle gange kan vi nøjes med at gå ind til ham 3 gange i løbet af natten og andre gange skal vi derind næsten 10 gange. Nogle gange kan vi nøjes lige med at ligge en hånd på ham, men ...


Annonce

... oftest står han op i sengen og er ked af det, også er vi nød til at sidde lidt med ham, give ham en tår vand, før vi ligger ham i sengen igen. Det værste er dog, at far ikke kan tage ham om natten, hvis han først har rejst sig i sengen - så bliver han hysterisk og vil overhovedet ikke sidde hos sin far - så det ender oftest med, at jeg overtager, og får ham til ro igen. Dvs. at jeg rent faktisk er oppe hver eneste nat - og efter en nat, hvor han måske er vågnet helt, kan det tage næsten 2 timer at få ham til at falde til ro igen. Også er jeg altså træt natten efter, når jeg igen skal op med ham.

Jeg har læst lidt i de andre breve om, at det kunne være natteskræk - men han vågner ikke som så med et skrig - han vågner bare, rejser sig op i sengen og er ked - og jeg kan sagtens få ham til at falde til ro igen uden at han skubber mig fra ham osv.

Nu har jeg dog sagt til far, at han er nød til at prøve at finde en metode til at tage ham om natten, da jeg jo er nødt til at tage mig af lillesøster, når hun kommer om 2 mdr. Far prøver så, at tage ham, og når Felix bliver hysterisk tager han ham med ind i sengen. Men når dette sker, så er det lidt ligesom om han bare vågner helt - og specielt hvis kl. er ca. 5 eller 5.30, så får vi ham ikke til at sove videre. Det er naturligvis hårdt for far og mor, men jeg synes også, at det er synd for Felix, at han er meget træt, når han skal til at have middagsmad.

Hvad er dine tanker omkring dette Helen? Jeg ser frem til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Van

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce