Brev:
10 uger gammel, sover meget

Hej Helen
For 10 uger siden blev vi endnu engang forældre til en lille pige. Denne gang næsten født til tiden. ( 2 uger før termin) 3400 og 53 cm.
Efter 2 uger fik jeg en meget voldsom bakteriel brystbetændelse i det ene bryst, som gjorde, at jeg dels var syg og i antibiotikabehandling i 3 uger, og dels bevirkede det, at Anna-Louise fuldstændig valgte brystet fra – formentlig fordi hun de første dage, jeg var syg, måtte have flaske. Derefter flippede hun ud efter 5 minutter ved brystet.
Nu er det sådan, at hun DESVÆRRE fortrinsvis får modermælkserstatning og så pumper jeg ud fra det ene bryst, så meget jeg kan og giver hende det i en flaske. Det bryst, der var betændt, har ”ikke været i brug” siden infektionen.
Det piner mig helt vildt, at hun ikke får det allerbedste – nemlig modermælk. Ikke for intimitetens skyld, for den får hun i den grad, men for det ernæringsmæssige. Synes det er rædselsfuldt at tænke på, at hun ikke tilbydes det optimale. Ca 1/3 af hendes samlede indtag er rigtig modermælk. Men hvor meget skal der egentlig til, før end man kan tale om, at det har en gavnlig effekt?
Udover at forsøge at malke ud hyppigt, er der så andet, jeg kan gøre for at øge mælkemængden? Når jeg malker ud (hvilket er i hånden, da jeg synes, det er mest effektivt OG skånsomt) kommer der kun mellem 40 og 60 ml. Der skal derfor flere udmalkninger til at samle sammen til en flaske.
Er der nogen som helst mulighed for at få gang i det andet bryst også på nuværende tidspunkt?
Et andet spørgsmål jeg har er, om hun mon sover for meget. Hun når op på 16-17 timer i døgnet. Hun får det hun skal have at spise. Faktisk ret præcis 1/6 af hendes vægt fordelt på 8 måltider og tager rigtig fint på. Men jeg synes ikke det er ret længe af gangen, hun er vågen. En dag kan fx se således ud (detaljeret beskrevet):
Kl 07.00 Får en flaske med 100 ml mme.
07.45- 9.40 Sover
Får en flaske med 100 ml mme
10.30- 12.40 Sover
Får en flaske med 100 ml modermælk
13.30-14.00 ...
... Sover let.
Vågner kort
14.25-15.40 Sover
Får en flaske med 130 ml mme
16.40- 18.15 Sover
Får en flaske med 100 ml modermælk.
19.10-22.45 Sover
Får en flaske med 150 ml mme.
00.00- 01.50 Sover
Får en flaske med 110 ml modermælk
02.10- 06.00 Sover
Får en flaske med 130 ml mme.
Jeg har over nogle dage noteret hvor meget hun sover og spiser, og vi lander altså på 16-17 timer som oversigten her viser.
Når hun er vågen kigger hun opmærksomt rundt. Hun kigger interesseret på sin uro over puslebordet og smiler og spræller, når hun ser på den. Det samme gælder, hvis vi hænger noget op i hendes barnevogn.
Og hun kigger intenst på os, når vi snakker med hende.
Men lige pludselig går dampen bare af hende, og så bliver hun MEGET hys, hvis hun ikke bliver hjulpet til ro – dvs puttet i barnevognen eller i arm hos mig. Jeg kan således ikke umiddelbart holde hende mere vågen, for hun viser meget tydeligt, når hun er træt. Når hun er vågen, er det ikke sådan, at hun bliver udsat for massiv stimulation, ligesom hun naturligvis heller ikke bare bliver lagt for sig selv uden selskab. Jeg er alene med hende til sidst på eftermiddagen, når hendes far og storesøster kommer hjem, så hun har både ro omkring sig og almindelig familielarm.
Men er det unormalt eller bekymrende, at en baby på 10 uger sover så meget?
Og i så fald, hvad kan det mon så skyldes?
Kan man være medbestemmende i forhold til en døgnrytme med så lille et barn, og i så fald, hvordan gør man det? Sådan at hun fx tager de lange stræk om natten. Der har nemlig været aftener, hvor hun fx har sovet 5 timer i træk, men det kunne jo være rart, hvis det fx er mellem midnat og tidlig morgen i stedet for.
Et sidste spørgsmål er i forhold til hendes afføring. Hun kommer af med noget hver dag, men det er helt mørkegrønt. Konsistensen er forholdsvis tynd og blød. Og så lugter det virkelig dårligt.
Må det godt være så grønt?
Og så i øvrigt tak for en uundværlig brevkasse.
Venlig hilsen
Annette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.