Annonce

Annonce

Svar: Ammestop - 1 år


4. september 2013

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære mor

Tak for dit brev :)

Det lyder så fint det du fortæller - faktisk lyder det som om at jeres dreng er lidt igang med selv at trappe ud af amningen. Du fortæller at du ammer ham om aftenen inden han skal sove og at han nogle dage har brug for en ekstra amning om natten, men andre gange kan han springe denne over - og det er rigtig fint.

Jeg kan godt forstå, at du ikke vil gå over til at give flaske - der er ingen grund til at introducere denne nu med den alder din dreng har. Og alternativet er naturligvis en kop. Jeg tænker at han godt om 6 uger vil kunne få lidt lun mælk af en kop (evt. en tudkop) inden han skal sove og det minder lidt om det han er vant til. Derudover skal han også have en godnatgrød, så han er godt mæt, når han puttes.

Det vil være rigtig godt, hvis du kunne introducere en puttebamse, putteklud eller lignende. De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at tage en sådan substitut til sig og det vil være rigtig fint at introducere dette samtidig med at du trappe behovet for brystet ned. Fordelen ved en puttebamse eller putteklud er, at det er ham selv der styrer behovet og at han kan have den med sig, når han også skal puttes andre steder. Det vil sige at de kan fungere som substitut for både mor og far, når han skal i vuggestue - og den vil hjælpe ham, når du ikke er hjemme.

Du kan altså lige nu med fordel bruge bamse eller klud samtidig med at du ammer og lade den følge med over i sengen, ligesom han skal puttes med den om dagen, den skal med i bilen, i barnevognen osv. når I kører tur, den skal bruges, når han er ked af det osv. så den følger ham fast og stille og roligt fylder mere og mere.

Jeg tænker som du, at det er vigtigt ikke at stoppe fra den ene dag til den anden. Der sker så meget nyt i hans liv, at han naturligt vil have ekstra brug for brystet og den tryghed det giver og det vil være synd, at fjerne brystet helt fra ham. Men at du skal forsøge at sætte bamse, klud, beroligende ord, nærhed osv i stedet, så han begynder at kunne bruge dette mere og så det kan tage over, når du ikke er hjemme.

Far vil naturligt så kunne putte ham med alt det han er vant til - bare ikke brystet, hvorfor han i stedet får lidt lun mælk af en kop. Det vil sige aftensmad, bad derefter, tilbydes ...


Annonce

... godnatgrød, mælk af kop (lige nu amning) og puttes med klud, bamse, nærhed osv. som han plejer - alt er som det plejer at være, den eneste forskel er måde han får mælken på.

Og når du så er væk, så er der jo ikke andre muligheder - brystet/mor er der ikke og situationen er derfor en anden og så stopper din amning der.

Når han lige nu søger brystet om natten, så er det rigtig fint at du prøver at se om han kan komme videre i søvnen uden. Men hvis han har brug for brystet, så vil det være fint at du giver ham det, men forsøger at afkorte amningen mere og mere, så han tilsidst kan sove uden. Det vil sige at når han søger brystet om natten, så giver du ham det, men stille og roligt trækker du brystet til dig. Forsøger igen og igen at lirke brystvorten ud af munden på ham, så han får mindre og mindre mælk. I starten vil han søge brystet igen og igen, så får han det, og når der så er ro på ham, så lirker du brystet ud af munden. Det kan godt være at du skal gøre det mange gange, men tilsidst vil han acceptere at komme videre i søvnen uden at have dit bryst i munden.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Det kan være en fordel at du ligger ned og ammer, så han ligger ved siden af dig og du skal også her bruge klud, bamse osv. Han skal have masser af nærhed, du kan kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere igen og igen.

Stille og roligt kan du så arbejde på at han kun ligger ved siden af dig og selv ikke får brystet, men kan komme videre i søvnen netop med kærtegn og nærhed. Du kan med fordel gøre det, at du fjerner tremmerne fra den ene side af hans seng og koble sengen til din. På den måde kan han lære at sove i egen seng og du kan ligge i din seng, samtidig med at du så kan berolige og betrygge og lige hjælpe ham videre i søvnen, når og hvis han vågner om natten og har brug for det. Og far vil så kunne gøre det samme, når mor ikke er hjemme om 6 uger - ligge sammen med ham, berolige ham med nærhed, kærtegn osv. som han er vant til.

Så altså gradvist fjerne brystet og samtidig erstatte med noget andet, som er ligeså trygt, dejligt og rart :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke - og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en god brevkasse. Den har i mange sammenhænge givet mig brugbare svar på de spørgsmål, der dukker op for en førstegangsmor.

De bedste hilsener
Den forvirrede førstegangsmor


Annonce