Svar: Dagpleje - 13 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det kræver en vis professionalisme at passe andre børn sammen med sit eget barn. Det er rigtig vigtigt at man ikke gør forskel på børnene, behandler dem ligeværdigt og er glad for dem alle - og faktisk lyder det som om at det er lidt problematisk hos jer. Bemærkninger som "hun klynker så snart vi kommer hjem" eller "jeres datter kan ikke lide andre børn" og meningen bag disse sætninger, kan siges på en konstruktiv og positiv måde, eller det kan siges negativt og gøres problematisk. Og hos jer får jeg lidt indtryk af, at jeres datter bliver opfattet negativt. Og det synes jeg faktisk ikke er helt fair.
Faktisk lyder det, ud fra det du fortæller, ikke som om at hun "ikke kan lide andre børn" - det kan hun faktisk godt, og hun er rigtig glad for at være ude, være sammen med andre, opleve, lege i gymnastiksalen osv. Men det er ikke så rart at komme hjem til dagplejer, det er bare ikke så hyggeligt og jeg får lidt på fornemmelsen at de to børn har svært ved at deles om dagplejer (sandsynligvis fordi hun selv er mor til den ene) og hun har ...
... måske også svært ved at lade dem dele hende...
Du fortæller at jeres datter nu har været i dagplejen i 5 måneder. Det betyder at dagplejer og jeres datter nu kender hinanden ret godt. Jeres datter er stadig lidt ked af at blive afleveret, hvilket godt kan handle om alder og udvikling, men du føler ikke rigtigt at det fungerer optimalt. Og jeg tænker at du måske skulle undersøge mulighederne for at få jeres datter i vuggestue ... Indtil I får en plads der, kan hun jo sagtens være hvor hun er - hun har det okay i dagplejen, dagplejer giver hende mad, passer hende og er der - men hjertet er nok ikke rigtigt med og jeg tror måske det er det, som jeres datter reagerer på.
Og ja, naturligvis kan du have din datter hjemme om torsdagen, hvor du har fri og netop mulighed for at nyde hende og lave ting sammen med hende. Det er guld værd og det er rigtig dejligt at hun kun behøver komme af sted 4 dage om ugen, ligesom det er super at bedsteforældrene kan hente hende tidligt om fredagen. Det skal du ikke ændre på.
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

