Svar: Fra to lure til en
Kære Mette
Tak for dit brev :)
De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de kan begynde at nøjes med kun en lur dagligt og det lyder faktisk som om at din dreng stadig har brug for sine to lure. Han er kun lige et år og jeg tænker derfor, at du lige nu skal lade ham sove, som han viser behov for i løbet af dagen og i løbet af de næste måneder, vil du så sandsynligvis opleve en ændring.
Jeg kan godt forstå at du ikke vil vække ham fra formiddagsluren, hvis du oplever, at han så har svært ved at sove en lur senere på dagen. Det er trods alt vigtigst at han får sovet. En del børn vil dog ofte trives bedst med at formiddagsluren er en kort lur på måske 45-60 minutter og middagsluren så en lur på 1.5-2 timer - samlet altså de 2.5-3 timers middagslur, som du selv nævner at han har behov for og stadig uden at eftermiddagen bliver for lang.
Og faktisk vil netop det, at barnet begynder at sove kortere formiddagslur eller begynder at virke svær at putte om formiddagen ofte være første tegn på at barnet begynder at kunne nøjes med kun en lur dagligt. Ofte vil det være sådan at barnet nogle dage har brug for to lure og andre dage springer formiddagsluren over.
Din dreng vil ...
... normalt have brug for 2 lure dagligt, hvis:
- Han er 12 måneder gammel (eller yngre)
- Han leger, når han bliver puttet, men falder i søvn og sover en time
- Hans humør og overskud tydeligt er bedre, hvis han sover to lure i stedet for kun en lur.
- Hvis han konsekvent falder i søvn, når I kører hjem fra dagpleje eller vuggestue
Din dreng vil ofte kunne nøjes med 1 lur dagligt, hvis:
- Han er mere end 18 måneder gammel
- Han leger i 30 minutter eller mere, når han puttes og enten ikke falder i søvn eller kun sover kortvarigt.
- Hans humør er godt, han leger og virker ikke træt, selvom formiddagsluren springes over.
- Han sover fint og falder fint i søvn når du putter ham til middagslur
- Han falder ikke i søvn på vej hjem fra dagpleje eller vuggestue
Jeg tænker altså at de næste måneder arbejder lidt for jer og at du vil opleve, at han måske begynder ikke at ville sove formiddagslur helt så tidligt, at han måske protesterer, når du prøver at putte ham og at han begynder at afkorte sin formiddagslur lidt - og stille og roligt kan du så rykke den frem, så han sover lidt senere, kan nøjes med kun en lur og stadig ikke få alt for lang en eftermiddag :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

