Svar: Pasningsopstart, søvn og dagsrytme (brev 2)
Kære søde forældre
Tak for jeres brev og jeres skønne ord til mig - jeg føler mig meget priviligeret at få lov til at hjælpe, men husk det er ikke mig, men jer selv, der gør arbejdet :):)
Og hvor er det dejligt, at det går så godt - det lyder virkelig så fint alt det du fortæller. Jeg synes umiddelbart ikke at du skal forsøge at få en ekstra amning ind. Hvis Baby-T falder i søvn uden brystet efter sin godnatgrød, så er det bare super dejligt og så lad det være sådan.
I 10-12 måneders alderen er det ofte passende med to amninger i døgnet og det vil derfor være super fint, at han trapper ned til dette - og hvis han det allerede nu, så er det helt okay. Du skal naturligvis lægge mærke til hans vandladninger - han skal have våde bleer, urinen skal være klar og ikke gul og hans urin skal ikke lugte. Han kan godt have en tungere ble og også mere gullig urin om morgenen, uden at det betyder noget, fordi det skyldes at bleen ikke er skiftet i løbet af natten, men i løbet af dagen skal hans urin være klar. Sørg for at tilbyde ham ekstra vand af kop i løbet af dagen, så hans behov for væske sikres den vej igennem.
To amninger er således fint og derudover må han gerne få lidt ost, som også er en god kilde til kalk. Det kan være smøreost eller ost i stænger, som han kan sidde og gnave. Han må også, som I allerede giver, gerne få sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38 med 3.5% fedt og det er også en måde at sikre ham kalk på. Derudover skal han jo spise som I andre, have sovs osv. ligesom han også stadig skal have mælk i sin grød, det hele tæller med.
Det kan naturligvis ikke udelukkes at han vil søge brystet en ekstra gang om natten, for at få lidt ekstra væske og du kan derfor overveje om du skal prøve at lade ham die, holde ham lidt igang, så han spiser effektivt og så amningen ikke tager en time og om han så derefter er parat til at kunne sove uden at du behøver give ham brystet igen. Det vil være rigtig godt at bibeholde amning fra begge bryster sen aften, fordi du så får fyldt ham ekstra op, og han så måske bedre kan undvære brystet i løbet af natten.
Det lyder så fint det du gør, med at give ham nærheden, forsøge at lirke brystet ud af munden igen og igen og jeg krydser fingre for at ...
... han snart begynder at kunne komme videre i søvnen uden at det skal tage en time ....:) Du har nu forsøgt en uge og det er okay hvis han har brug for 10-14 dage, men stille og roligt skulle du gerne kunne mærke en forandring - måske skal far prøve at putte med ham om natten og du flytte ud af soveværelset? Hvis han kan dufte dig og din mælk, så er hans behov for at die måske større end hvis du ikke er der. I kan prøve og se hvad der sker, hvis han kun vil sin mor, så må det være sådan :)
Det er vigtigt at tremmesengen er i højde med jeres seng. Det er vigtigt for sikkerheden at der ikke er nogen "huller" han kan falde ned i. Og det er netop tanken, at du kan amme ham liggende og ligge ved siden af ham, berolige og kærtegne, men at I stadig er lidt på afstand af hinanden så han stille og roligt lærer at være for sig selv. Han kan naturligt ikke rejse sig i sengen på samme måde, som hvis tremmerne var for alle sider, men han kan stadig rejse sig i sengens ender og du skal naturligvis være opmærksom på om han kan tumle så meget omkring, at han risikerer at trille ud. Det er derfor også en god idé at være hos ham, når han skal sove og netop forsøge at få roen på ham, ved at ligge ved siden af ham, så han ikke behøver rejse sig, for at vide at I er der for ham...
Og kravler han, så har han jo også mulighed for at kravle ud til jer og putte sig ind til jer, hvis det er hans behov - og igen skal I naturligvis sikre, at han ikke kravler hen, hvor han kan trille ned og komme til skade. Hvis han er meget motorisk og risikoen for fald er stor, så bliver I nødt til at sætte tremmer på sengen igen.
Jeres overgang fra den ene dagsplan til den anden lyder til at fungere rigtig godt og det lyder så fint det I beskriver :) Og så skal der naturligvis være plads til at han alligevel ændrer lidt på det hele under indkøring, fordi alt det nye, de mange stimuli osv. vil påvirke ham og hans søvn.
Og ja - du må gerne putte ham i tremmeseng til formiddagsluren og så putte ham i barnevognen til middagslur. Her skal du gøre det, som du fornemmer fungerer bedst og som bedst hjælper jer videre. Igen faste regler :)
Igen - fortsæt endelig i den gode gænge, det lyder rigtig fint det hele! Og fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire

