Annonce

Annonce

Svar: Min 2½ årig vil pludselig ikke sove.


15. september 2013

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mathilde

Tak for dit brev og tillykke med lillebror :)

Det lyder for mig som om at storebror har ekstra meget brug for tryghed og nærhed i øjeblikket - og det lyder som om at han faktisk falder fint i søvn, når han får det. Derfor lyder det helt relevant at det er trygheden han søger og derfor skal have. I fortæller jo at han i dagplejen nu puttes inde i hendes seng og så sover han fint 2-3 timer, ligesom han hos jer også falder i søvn i jeres seng - hvorefter I så flytter ham på eget værelse og han så vågner igen og igen om natten ...

Naturligvis kan I kræve at han skal lære at sove i egen seng og blive der hele natten og arbejde bevidst på dette f.eks. med strygetøj-metoden, den vil være rigtig fin at bruge. MEN; hvorfor egentlig? Hvis han lige nu, fordi han er blevet storebror, har rigtig meget brug for at have jer i nærheden, når han skal sove og når han vågner op i løbet af natten, hvorfor så ikke lade ham være hos jer?

Jeg ved godt, at det fylder meget med to børn i soveværelset, og jeg ved naturligvis ikke hvor meget plads I har - men kunne det ikke lade sig gøre at sætte en boxmadras med ben eller lignende op mod jeres seng? På den måde bliver den forlænget i bredden og I kan så lægge en topmadras over, så der ikke er nogen "huller", som børnene (især lillebror) kan risikere at trille ned i. Hvis I gør jeres seng 3-4 meter bred, så er der bedre plads til jer alle sammen og alle vil sandsynligvis sove bedre om natten.

Storebror er på grund af sin for tidlige fødsel et lidt sensitivt gemyt og det er helt okay at han derfor har brug for mere tryghed og nærhed - og især nu, hvor han skal dele jer med lillebror. Det påvirker ham ...


Annonce

... naturligt at han ikke længere har jer for sig selv.

Hvis I vil holde fast i at han skal sove i egen seng på eget værelse, så kan det ud over strygetøj-metoden også være nødvendigt at far f.eks. sover på værelset sammen med ham i en periode. Jeres dreng skal lære at falde i søvn på værelset (og ikke i soveværelset), så han forbinder sit værelse med stedet, hvor han sover og I skal prioritere at sidde hos ham, læse historie og være der. Og nej - ikke gå frem og tilbage 20 gange hver aften, men lære ham at det er rigtig dejligt at komme i seng, det forbindes med noget trygt og rart, det er en stund på dagen, som han kan se frem til. Og det er netop rigtig vigtigt at prioritere denne stund, fordi det er det tidspunkt på døgnet, hvor han kan have jer for sig selv, hvor lillebror ikke følger med, men det er storebrors tidspunkt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og hvor lang tid I skal gøre det - ja så længe det er nødvendigt. Man kan desværre ikke sætte tid på tryghed :) Det der er vigtigt er at I ikke kører en metode, hvor han bliver rigtigt ked af det og hvor det bliver en magtkamp mellem jer. Det er vigtigt for gode søvnvaner fremover, at han føler sig tryg, når han skal sove - det giver langt bedre grobund for god søvn i fremtiden, hvis I skaber en base af tryghed nu og ikke kæmper med ham, mod hans vilje og behov.

Jeg tilbyder desværre ikke hjemmebesøg og kan derfor ikke komme hjem til jer og rådgive jer hjemme - der er dog rigtig mange sundhedsplejersker, som ved noget om søvn og der findes også privatpraktiserende sundhedsplejersker, pædagoger, coaches osv. som tilbyder søvnrådgivning - du kan prøve at søge på nettet :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce