Svar: Hader sin barnevogn & autostol
Kære RL
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå at du gerne vil lære din datter at være i både autostol og barnevogn, så I har mulighed for at komme lidt væk hjemme fra. Og jeg tænker at det i første omgang nok handler om at få hende gjort tryg ved at være i autostol og lift.
Med hensyn til autostol, så er det vigtigt at du sikrer dig at der ikke er nogen generende remme eller andet, som irriterer hende. Hun skal naturligvis spændes fast, men hun skal sidde rart. Det bliver lidt koldere i vejret nu og det betyder mere tøj, en blød flyverdragt eller lignende og det kan nogle gange gøre en forskel, fordi hun puttes i dragten, sættes i stolen og falder til ro. Og nogle gange kan det faktisk hjælpe at du ammer hende, giver hende dragten på og ammer hende igen og derefter så sætter hende i stolen.
Nogle børn har også glæde af en puttepose i autostolen - se cuddle.dk - hvis hun ikke bryder sig om følelsen af at "blive spændt fast", så kan den være en ...
... idé.
I forhold til liften, så vil det på samme måde være en rigtig god idé at du vænner hende til at sove i den, så du putter hende i liften indendøre, svinger den frem og tilbage og luller hende i søvn på denne måde - så den bliver genkendelig og tryg. Og når det så er tid til at trille i barnevognen, så puttes hun i liften som hun plejer, hvorefter den så stilles i vognen og I kan trille en tur.
Nogle gange kan det også hjælpe at putte hende indendøre i barnevognen, så hun lærer at sove inde i sin vogn først og føler sig tryg ved denne og når hun så kan det, så kan du putte hende udenfor og også trille hende, - så hun stille og roligt vænner sig til vognen og det at ligge i vognen. Nogle gange kan det hjælpe at tage kalechen ned, så hun kan ligge og kikke sig omkring og andre gange er det bedre at have den oppe, så hun er skærmet og så lettere falder til ro - her må du forsøge dig lidt frem.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

