Svar: Pludselig uro ved putning og om natten
Kære trætte mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter:)
Der er ingen tvivl om at hun er rigtig godt med motorisk og at det naturligvis spiller ind på hendes søvn - hun har en naturlig stor rastløshed i kroppen - også selvom hun efterhånden har gået i et par måneder og er rigtig stabilt gående (og dansende) i forhold til sin alder :)
Men hendes alder spiller også ind og rigtig mange børn sover dårligt i 13-14 måneders alderen, herefter kommer ofte en lidt mere rolig periode omkring 16 måneders alderen og i 18-20 måneders alderen er så en urolig periode igen - så er du forberedt...:)
Jeres datter er stadig så lille at hun ikke forstår, hvor du går hen når hun ikke kan se dig. Hun kan ikke forholde sig til at du er på den anden side af væggen, men har stadig brug for at se dig, for at vide at du ikke er forsvundet. Og derfor bliver hun rigtigt ked af det, når hun oplever at du går - fordi hun ikke ved hvor du går hen og derfor føler sig forladt. Samtidig har hun heller ikke fornemmelse for tid og ved derfor ikke om du er væk i 5 minutter eller i 5 timer - du "bliver bare væk" :)
Og derfor kan det faktisk være en udmærket idé at bruge "se-til-metoden", netop fordi det går ud på at lære hende, at du stadig er der, selvom du ikke kan ses. Ved netop at gå frem og tilbage med ca 3 minutters interval og vende tilbage også selvom hun ikke virker ked af det, så viser du hende at du stadig er der og at hun derfor trygt og roligt kan lægge sig til at sove. Derfor skal tiden heller ikke forlænges, så hun når at blive for ked af det, for det er meningen at hun hele tiden skal være tryg, fordi hun oplever at du ikke er forsvundet, samtidig med at du jo så lærer hende, at hun godt kan ligge lidt for sig selv, og at det er okay og ikke farligt.
Når du går til og fra, så skal du prøve at vurdere, hvad hendes behov er. Hvis hun har det fint med at ligge og tumle rundt, så lader du hende ligge, men det kan godt være at hun efter lidt tid, atter har brug for dig - netop har brug for ...
... dig, til at finde fysisk ro og her skal du så vælge at være hos hende, lægge hænderne på hende, holde hende i hånden, synge eller hvad der nu er behov for, fordi hun så der er parat til at overgive sig til søvnen og lige har brug for din hjælp til at kunne. Det kan altså godt være sådan, at du starter med at gå lidt frem og tilbage og når du har gjort det et par gange, så forstår hun at det er sovetid og er så parat til at sove netop fordi du så er der for hende og hjælper hende til ro - men det hele kan så ske i løbet af måske 15 minutter i stedet for i løbet af en time :)
Det kan også være en rigtig god idé at lege gemmeleg med hende i løbet af dagen, hvor du/I skiftes til at gemme jer sammen med hende og også lede efter en anden sammen med hende. Det kan være en måde at lære hende, at man stadig er der, selvom man ikke kan ses, så hun får lidt mere af denne bevidsthed. Det er på samme måde en rigtig god idé at tale til hende fra et andet rum, give små lyde osv. så hun kan høre at der er nogen og bliver bevidst om at lytte - netop fordi du så om aftnen også kan betrygge hende ved at hun kan hører at du rumsterer lidt rundt i køkkenet eller lignende, så hun igen hjælpes til at få lidt fornemmelse for at du er der, også selvom hun ikke kan se dig.
Det vil være en rigtig god idé at give hende en juniordyne nu. Den er noget større og vil putte sig omkring hende på en anden måde. Det er også rigtig fint at give hende lidt ekstra nattøj på, evt. nattøj i uld, da det hjælper hende med at regulere temperaturen, så hun ikke fryser, hvis hun får sparket dynen af og så bør temperaturen i soverummet være mellem 16-20 grader. Temperaturen er vigtig for god søvn, og samtidig har rumtemperaturen naturligt også betydning for følelsen af at have behov for dyne.. men ja, hun er stadig så lille at hun naturligt har brug for din hjælp til at blive puttet og hun kan ikke selv putte sig med dynen om natten. Men juniordyne er en god idé nu :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!

