Brev:
Dårlig nattesøvn - 5 mdr.

Kære Helen,
Vores lille dreng bliver nu 5 mdr. om to dage og trives generelt rigtig fint! Nu har vi endelig fået en god soverytme om dagen, der om end lurene ikke er til at få på faste tidspunkter, så næsten altid består af både en god formiddags – og eftermiddagslur på alt i alt 3-4 timer. (Ca. 10.30-12.30 og 14-15.30) Derudover sover han en kort powernap ved brystet omkring kl. 18.
Han fuldammes stadig, tager fint på, er meget glad og veltilpas, snakker løs og er rigtig godt med motorisk. De eneste gange han ”pjevser” er når dagslurene ind i mellem bliver for korte eller når han er træt om aftenen.
Men nu er det nattesøvnen den er gal med. Siden han var 5 uger og frem til 3 ½ mdr. sov han helt fantastisk. Gik i seng kl. 22, fik mad kl. 06 – og stod så op kl. 08. De dage er forbi…
Det startede med at han begyndte at skippe luren fra kl. 06-08 om morgenen. Så gik der en 3 ugers tid og så begyndte han at vågne ved 01-02 tiden og få mad der også. Så blev sengetiden rykket frem til 21-21.30, og han begyndte at sove godt om dagen. Men nu er vi endt med en dreng der går i seng 20.30 (helt tydeligt træt der), vågner ca. 01.30, 03.30 og 05.30 – hvorefter han ikke kan sove mere. Æv, den rytme er bare hård for os…
Jeg har prøvet at fylde godt på ham om dagen og om aftenen. Når han vågner 01.30 er han helt sikkert sulten, men minimum en af de to andre gange sjatspiser han. Har prøvet bare at give sutten og sige schyy – virker ikke der (som det gør om dagen), græder så hvis han ikke tages op. Går vi bare ganske kort, stille rundt med ham, synger en sang, vågner han op. Kun med brystet falder han helt til ro.
Amningen foregår i stuen (sengen er dårlig at amme i) og det går fint med at bære ham ind i seng igen når han har fået mad. Far er med oppe hver gang – og har været det siden ...
... fødslen. Han er næsten lige så god som mor – men har lidt sværere ved at få ham til at sove videre.
Han sover i egen seng i vores soveværelse (lille 2-værelses), virker til at sove skønt og har en god temperatur. Ligger i svøb i dynebetræk puttet i Duniduo med sommerdyne. Har aldrig sovet i vores seng, da far er søvngænger i voldsom grad, så det det tør jeg simpelt hen ikke. Er blevet svøbt i dynebetræk lige fra 3. nat og virker stadig til at stortrives med det. – Vores plan er dog at Duniduo er en tryg overgang til normal dyne.
Skal lige siges at han netop er blevet introduceret for ”sove-sut” for 1 uges tid siden. Virkede lige pludselig til at ha behov for denne. Det tog 4 min(!) og vupti sov barnet og har været meget glad for den siden! Gør ham tydeligt mere tryg og er lettere at få til at sove videre om dagen. – Om natten spytter han den ud, når han sover, og kan godt ca. en gang om natten klynke kort (nærmest sovende) indtil han lige får den igen.
Hvad tænker du om det her? Hvordan kan vi skippe en af opvågningerne? Hvilken en af dem? Og kan vi få ham til at sove længere? Hans søvnbehov har desværre aldrig været stort, ligger kun på ca. 13 timer i døgnet.
Sidst men ikke mindst venter Thailand om 1 ½ mdr… Der tænker vi at ”bibeholde dansk tid” for hans skyld. For hvis han fortsætter med at gå i seng 20.30 bliver det 19.30 lige om lidt, når der skiftes til vintertid. Så vil han gå i seng 00.30 Thai tid, hvilket er helt ok med os og så selvfølgelig sove til langt op ad formiddagen.
Håber du kan hjælpe os med en bedre nattesøvn.
Med venlig hilsen
Rikke
P.S. Starter grød om 14 dage (5,5 mdr. så han lige kan vænne sig til det inden Thailand) Ser ingen grund til at fremrykke det, da det jo kun er ganske små portioner til start og jeg ikke tror sult er problematikken.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.