Brev:
Dumme mor - 3 år, 10 mdr.

Hej Helen
Jeg har brug for dine synspunkter i forhold til min søns sprog. Han er knap 4 år, og er inde i en periode, hvor han har et meget grimt sprog. Han er også inde i en periode, hvor han har det svært, og de to ting har en tydelig sammehæng, som jeg oplever det. Jeg prøver at oversætte min søn så godt jeg kan. At når han f.eks. siger "dumme mor", så er det måske situationen, der er dum, osv.
Når vi er sammen med familie og venner, eller ude i offentligheden, er det tydeligt at se og mærke, at andre ikke tænker at der er noget der skal oversættes. Jeg får at vide, at jeg er for blødsøden, at de ville give time-out, eller en anden form for straf. Men jeg vil gerne anerkende hele min søns følelsesregister, og det er da ok, at være sur.
I børnehaven har min søn det svært. Der er en anden dreng der ofte slår og bider min søn (og alle andre, helt umotiveret) og det fylder selvsagt meget hos min søn og jeg kan se, at min søn er blevet grovere ved sin lillesøster. Problemet i børnehaven arbejdes der på.
Når min ...
... søn kommer hjem til mig fra sin far, (vi er skilt og kører 10-4 ordning, hvor min søn er 4 dage hos sin far), har han tydeligvis svært ved overgangen, og jeg er igen "Dumme mor". Han er aggressiv og ved ikke hvilket ben han skal stå på.
Når vi synger sange, erstatter han af og til navneordene med "lort" (Lille peter lorte-kop, kravled op af lo....") Det er selvfølgelig meget opfindsom, men jeg aner somme tider ikke hvad jeg skal stille op.
Min ex synes, at man skal sige, at det vil man ikke have, og så ellers ignorerer det. Jeg har prøvet forskelligt, men jeg synes ikke rigtig at der er noget der hjælper.
Min søn er også gået i regression, og er begyndt at sige "Mig" vil have, istedet for "Jeg" vil have. Det er noget nyt, han har aldrig brugt den talemåde, heller ikke da han lærte sproget.
I det hele taget, har han det jo bare rigtig svært for tiden. Størstedelen af dage er han glad, det skal siges, men han har altså disse små toppe af surhed, hvor alt bare er dumt. Hvad gør jeg?
De bedste hilsner herfra
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.