Annonce

Annonce

Svar: Spise om natten - 3 mdr.


18. september 2013

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Sigrid og lillebrors mor :)

Tak for dit brev :)

Det lyder rigtig fint med den plan du skitserer og med den alder lillebror har, så er I stadig nødt til at være lidt fleksible omkring hans spisetider og indtag af mælk.

Ud fra dine angivne tider, så lyder det som om at mælk indgår som en fast del af lillebrors putteritual og det er en rigtig god rytme at holde fast i - på sigt vil det være rigtig godt, at han får skemad, når han vågner af en lur og så får mælk inden han skal sove og den rytme I forsøger at have nu, vil naturligt hjælpe jer, når han bliver gammel nok til at komme igang med skemaden, så på den måde hænger tingene fint sammen.

Det lyder dog som om at han om natten kan sove rigtig længe - nogle gange tager han et meget langt søvnstræk om aftenen og andre gange om natten og jeg tænker at du godt, med den alder han har, må begynde at tilbyde en flaske fast sen aften. Det der også kaldes et drømmemåltid.

Der er mange fordele ved at give flaske sen aften - det er for det første en flaske, som barnet ofte vil have glæde af i mange måneder og som er med til at sikre en god nattesøvn. Samtidig er flasken med til at holde indtaget af mælk/væske oppe, også når barnet begynder med skemad og den påvirker ikke madindtaget i løbet af dagen, som en flaske tidlig morgen kan gøre på sigt. Der er også noget praktisk I at give flaske sen aften før I selv går i seng - det sikrer jer ofte et par sammenhængende ...


Annonce

... timer før han skal have mad igen og I undgår at blive vækket efter et par timers søvn, hvor I selv sover allerbedst. Og dertil kommer også at flasken ofte kan gives mere eller mindre i søvne, så I behøver ikke vække ham, men kan give ham flasken og så drikker han og falder så i søvn og sover videre ...

Jeg vil derfor umiddelbart anbefale jer, at tilbyde ham en flaske sen aften f.eks. kl 23, som han spiser mere eller mindre i søvne og I kan gå i seng og sove til næste morgen tidlig, hvor han så skal have flaske igen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hans udregnede behov for mælk er 1/6 af hans vægt i døgnet og det betyder at hvis han lige nu vejer 8.4 kg, så vil hans døgnbehov være 1400 ml. Det er rigtig meget og han lyder ikke til at nå op på hele denne mængde, ofte drikker han mellem 150-180 ml i en flaske. Det kan være helt okay, det lyder jo som om at han tager godt på med den mængde han indtager, men det lyder også som om at han måske kan have brug for en ekstra flaske - så han samlet når op på lidt mere mælk. Ud fra dine angivne tider kan flaskerne ligge f.eks. kl 04.30, 07.30, 10.30, 13.30, 16.30, 19.30 og 23 ... Det kan forsøges - og hvis han så kun trives med 6 flasker, så er det også okay. Du skal dog være indstillet på, at det kan ændre sig hen af vejen, og at han godt kan begynde at melde sig fast omkring midnat for at få en flaske der, og det er så et reelt behov :)

Håber du kan bruge disse overvejelser lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce