Annonce

Annonce

Brev:

Urolig nattesøvn


18. september 2013

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Urolig nattesøvn

Kære Helen

Du har tidligere hjulpet os, med stor succes, til lidt bedre at være til gavn for vores datter, når der har været ændringer i hendes søvnmønster, som vi ikke har forstået.

Hun har altid haft et godt sovehjerte, og været god til at tage nogle lange lure om dagen og sove igennem om natten. Hun har sovet på eget værelse siden hun var 4 mdr. og været i dagpleje siden hun var 7 mdr - begge dele har været med stor succes, og vi har aldrig oplevet at hun blev ked af det eller utryg når vi går. Alt hvad der hedder putte/nattemåltider har ikke haft hendes interesse siden hun var omkring 10 måneder, så det har vi valgt ikke at forfølge yderligere - hendes vækst og trivsel er som den skal være.

De sidste mange måneder har vi kunne putte hende om aftenen ml. 19 og 19.30, og hun har (uden undtagelse) sovet hver aften inden kl 20. Vi har faste putteritualer med bad og godnat"historie", og gode "hjælpemidler" i form af et par bamser, der skal krammes inden hun rammer madrassen. Det er helt tydeligt for os, at hun forbinder disse ting med, at det nu er nat og hun skal sove, så vi er sikre på hun ved hvad der skal foegå. Og tidspunktet plejer at være godt ramt.

I daglejen er hverdagen indrettet sådan, at hun sover 1 -1½ time om formiddagen og så igen 1½-2 timer over middag. Hun er oftest oppe før kl 15, og de dage klokken er tættere på 14 når hun vågner, kan det godt være svært at holde hende kørende, til vi kommer på den anden side af aftensmaden. Det har aldrig rigtig været en løsning med en sen power-nap, da hun bruger alt for lang tid på at falde i søvn, og dernæst sover alt for længe.

Når hun er herhjemme i wekenderne, kan formiddagsluren nemt vare indtil det næsten er frokosttid (vi kan ...


Annonce

... ikke rigtig lide at vække hende) og så kan hun nøjes med en lille times tid ud på eftermiddagen, og det har egentlig kørt fint med de to "søvn-skemaer", men det er selvfølgelig klart at hverdagen i dagplejen nødvendigvis er lidt mere strukureret efter, at der også er tre andre børn, og alles søvn skal passe ind i dagsrytmen.

Hun er næsten gående, og har været det temmelig længe, hun er rigtig sikker på benene, men mangler lige at turde at slippe, men bevæger sig selvstændigt rundt i hele huset. Hun rykker motorisk næsten hver dag, og sprogligt er hun også i en rivende udvikling.

Problemet er opstået henover de sidste uger, hvor det for det første tager hende længere og længere tid at falde i søvn. Ind i mellem opstår der skæld ud og klynk imellem pludren, og så kigger vi ind og putter hende igen, og det behov bliver hyppigere og hyppigere. Ligeledes har hun nogle meget urolige perioder på op til et par timers varighed, hvor hun klynker rigtig meget og indimellem også vågner grædende. Det er dog sjældent at hun vågner rigtigt op (selv om det dog også forekommer med stigende hyppighed).

Vi tror ikke på, at det er en god ide at lade hende ligge i op til en time eller mere i sin seng, uden at hun falder i søvn, da det er vigtigt for os, at hun forbinder sengen med et rart sted at være. Det er heller ikke rart for nogen af os, at vi har de meget urolige perioder i løbet af natten, da ingen af os får den søvn vi har behov for.
Vi mistænker at hun måske snart er klar til at skære formiddagsluren væk, men hvis det er tilfældet, hvordan gøres det så bedst muligt og tror du overhovedet det er tilfældet?

Jeg håber du kan hjælpe, for vi er ved at være lidt trætte af natteroderiet.

På forhånd tak

Stinne

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce