Brev:
Hvordan får vi nattesøvn?

Kære Helen,
Vores lille dreng er nu netop blevet 6 måneder og trives generelt rigtig godt. Han ammes og i de sidste 2 måneder har vi introduceret fast føde og han er nu oppe på at spise grød og grød med grøntsagsmos i alt to gange pr dag. Det er en stor succes (vi har bla. din bog omkring børn og mad), men det er heller ikke det der er problemet.
Han har aldrig rigtig været den store tilhænger af lure i løbet af dagen, så det med faste middagslurs tidspunkter er ikke ham. Han får lov at sove når han er træt og han sove så max en time, i dag var det fx kun 3x20 min på hele dagen. Når han gnider øjne og er træt har vi siden han blev født holdt ham i armene og så hoppet med ham siddende på en fitness bold. Det beroliger ham og han falder som regel i søvn i løbet af 15 min. Hvis han er ked af noget kan det også få ham ned på jorden igen.
Når det så er aften får han fast føde ved 18 tiden, så spiser vi mens han sidder med ved bordet, og så giver vi ham et bad. Vi prøver at få en fast rutine med det. Når klokken så er 19:30-20 stykker bliver han træt og så er det op på bolden igen. Hvis vi ligger ham i sengen går der ikke længe før han græder. Også selvom vi enten synger for ham eller har en bamse der spiller en velkendt melodi. Når han så falder i søvn i vores arme sover han fint til han bliver sulten ved 23-00 tiden, hvor han så drikker 150 ml modermælkserstatning (det eneste tidspunkt han får det). Han sover så videre, men ved 00:30 tiden er den gal. Han roder så ...
... rundt i sin seng (han har sin egen tremmeseng i vores soveværelse) og han ligger ofte nærmest i spænd på tværs. Hvis vi er heldige kan vi nøjes med bare at dreje ham men derefter starter postyret for alvor!
Næsten på slaget 01:30 vågner han hver nat og ligger og sparker og spræller. Selvom han ikke ligger på tværs vågner han, og efter lidt tid græder han. Forældre og venner siger han bare skal 'grædes ud' og at det så bagefter vil blive bedre. Selv vores børnelæge her i USA siger han skal have lov at græde sig ud, selvom det er hårdt. Vi ved så bare ikke om det er det rigtige, og det er her vi har brug for din hjælp. Indtil nu har vi måttet en tur på bolden til han sover, men når han så sover igen går der ikke længe før han vågner igen. I nat var vi fx oppe 00:30, 01:30, 02:15, 04:00 (fik han bryst, fik flasken ved 23 tiden) og da han vågnede kl 05:00 orkede vi ikke mere, så der kom han over i vores seng, hvor vi kan få ham til at sove lidt ekstra. Vi ved det er et skråplan med barn i sengen, men sådan kan vi 'overleve' den sidste del af natten.
Han tager i øvrigt ikke sut særlig meget, så det kan vi ikke bruge til at berolige ham med.
Har du nogle forslag til hvordan vi får ham til at sove fra han får flaske ved midnats tid til han bliver sulten igen? Hvad er bedst at gøre, når han begynder at blive ked af det om natten? Vi er selv ved at gå kold i det, for det er utrolig hårdt for os begge med alt det natteroderi.
Kærlig hilsen
fra de trætte forældre.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.