Svar: Hvor varmt må det være, når de små sover ude?
Kære mor med solbeskinnet luksusproblem :)
Tak for dit brev :)
Det er specielt for Danmark, at vi gerne vil have børn til at sove udenfor og det kan lade sig gøre her, fordi vi ofte ikke har det særlig varmt ... Små børn har rigtig svært ved at regulere deres varme og kan meget let blive overophedet - det er noget man er særlig opmærksom på i forhold til vuggedød. De begynder ikke at græde, blive urolige eller lignende, når de har det for varmt - hvilket de i øvrigt heller ikke gør, når de har det for koldt. Derfor skal børn altid være under opsyn, når de sover.
Vi har på grund af det danske klima ikke nogen retningslinjer for, hvor varmt det må være, hvor børn sover. Anbefalingen for bedste sovetemperatur er mellem 16-20 grader og her ligger jeres grader jo langt over. Og selvom det kan blive varmt i Danmark om sommeren, så når vi ikke op på grader, der nærmer sig jeres.
Jeg synes 35-40 grader er rigtig varmt og umiddelbart vil jeg ikke anbefale at du lader din dreng sove ude i så varmt vejr. Det er der sandsynligvis ikke nogen lokale der gør, og generelt kan det være en god idé at følge de lokale retningslinjer - også selvom det kan handle om forskellige kulturer:)
Det er rigtig fint at du gerne vil have ...
... ham med i pool og at du på den måde hjælper ham til at blive afkølet, I er sammen med storesøster osv. Men han har bedst af at være indenfor, hvor det er køligt (køligere) og lige nu lyder det som en god idé at lade hans udeophold være kortvarige...
Søndagsavisen lavede sommeren 2012 et lille forsøg, hvor de lagde et termometer ind i en barnevogn. Temperaturen udenfor var 25 grader og i vognen steg temperaturen til 33 grader i løbet af 15 minutter, hvis der var hængt en stofble op som skygge på vognen. Selvom du ikke bruger en stofble, så kan temperaturen stadig blive rigtig høj meget hurtigt - og en eller anden form for skygge skal din dreng jo have, så det kan blive meget varmt og også meget iltfattigt i en vogn.
Så selvom der ikke er nogen faste regler for hvor varmt det må være, så vil jeg ikke anbefale at du lader ham sove ude, med de temperaturer I har, hvor I bor. Er I på tur og han falder i søvn undervejs, så skal du naturligvis holde ekstra meget øje med ham og evt. tage ham op, give ham mælk, vand osv. også selvom han ikke umiddelbart melder sig sig, for at sikre at han ikke er sløv på grund af varmen - og så er indendøre stadig det bedste :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte

