Annonce

Annonce

Brev:

Lange vågne perioder om natten


7. oktober 2013

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Lange vågne perioder om natten

Hej Helen

Så vil vi igen rigtig gerne have et par råd fra dig. Vi har en skøn dreng på godt 8 måneder, som trives og generelt bare er rigtig glad. Han kryber ivrigt rundt i hele lejligheden, spiser godt og følger meget godt dit forslag til dagsplan med både mad og søvn, som jeg har læst om i dine bøger.

Dagsplan
6.30-8.30: Godmorgen (alt efter om han har haft en lang vågen periode om natten)
8.00: havregrød
9.30: frugt/ bolle/ mos
10.00: flaske 150 ml.
10.00-11.00: formiddagslur
12.00: rugbrødshapsere med forskellig pålæg + tilbehør
14.30: flaske 150 ml.
14.30-16.00: eftermiddagslur
16.30: frugt/ bolle/ mos
18.00: aftensmad
19.30: godnatgrød
20.00: Godnat eller ca. 4 timer efter han er stået op fra sin eftermiddagslur, så plejer han at være putteklar. Vi kører samme ritual hver aften m. flaske på 150 ml.
23.00: Drømmemåltid 150 ml.

Vi forsøger at lære ham at falde i søvn selv og har gjort det flere måneder, men det går meget stille og roligt fremad. Om dagen er det dog ofte sådan, at når vi putter ham vågen (lige inden han falder helt i søvn) i barnevognen, så liver han helt op igen og holder "fest" derude. Vi har forsøgt både at prøve at berolige ham, lade ham holde fest efterfulgt af beroligende hænder og at tage ham op igen og putte fx et kvarter senere når han viser træthedstegn. Her har vi mest held med det sidste. Om aftenen går det ofte nemmere med at putte ham vågen, men helt rolig og meget soveklar. Vi aer ham i søvn og forsøger stille og roligt at fjerne hænderne lige inden han falder i søvn.

Vi giver ham et drømmemåltid kl. ca. 23 og derefter vågner han 1-2 gange i løbet af natten inden han står op ved 6.30-tiden. Han får ikke længere en flaske i løbet af natten. Han får desuden kun flaske og ikke bryst længere.

Den ene opvågning om natten er ofte nem, hvor han bare lige skal mærke vores hånd på sin kind og have sin sut og så falder han hurtigt i søvn igen. Den anden opvågning, er han vågen 1-1,5 time. Vi aer og beroliger ham og forsøger at få ham til at sove, og i perioder forsøger han ...


Annonce

... også at falde i søvn, men når man lige tror det er ved at lykkedes vågner han op igen og igen. Han er ikke ked af det, men bliver det efter et godt stykke tid i sengen, som om han også bliver træt af ikke at kunne falde i søvn - eller bare keder sig. Den lange opvågning sker ml. kl. 2-4 og det virker som om han bare ikke er træt nok til at kunne falde i søvn igen. Men når han falder hen igen, sover han fint og nemt til næste morgen (uanset om han har fået mælk eller ej).

Vi har forsøgt flere ting
- berolige ham i sengen ved at ae kind osv. til han falder i søvn
- berolige ham i sengen og fjerne hånden når han er rolig (han vil gerne have hånden hos ham fortsat og holder ofte fat i hånden når vi prøvet at tage den væk)
- berolige ham i sengen og fjerne hånden når han bare leger med hånden/ holder fest, snakker og brænder energi af
- give ham mælk i seng
- tage ham op og berolige ham
- tage ham op og give ham mælk
- tage ham op og hoppe på pilatesbold (tidligere sikker ift. at få ham til at sove)
- tage ham med ind i vores seng

Men det er som om intet rigtig virker super godt ift. at få ham til at falde i søvn hurtigt. Og skal vi overhovedet ty til den løsning, som får ham til at falde hurtigst i søvn eller skal vi finde tålmodigheden frem om natten?

Vi kan heller ikke rigtig finde ud af, hvad vi skal vælge for en løsning at gå efter og har således heller ikke prøvet at vælge en løsning og så gå konsekvent efter den i en periode. Mon du kan hjælpe os i en retning ift. hvilken løsning du vil sigte efter?

Generelt har søvn ikke været hans stærkeste side og de her længere opvågninger, har vi oplevet i en lang periode efterhånden. Nogle perioder er selvfølgelig bedre end andre, men de sidste mange uger har han haft lange opvågninger ca. tre gange om ugen - uden at der er tegn på sygdom, tænder eller lignende.

Sikke en lang smøre, men jeg synes der er så mange ting at fortælle. Håber du vil dele dine tanker og måske sende os i en retning, der kan hjælpe vores dejlige søn og os til en bedre nattesøvn.

Mange hilsner
M

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce