Annonce

Annonce

Svar: Tidlig Scanning


10. november 2004

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Kære bekymrede gravide

Et stort tillykke med graviditeten. Jeg kan godt forstå din bekymring og det er sandelig også en svær melding at få fra sin læge. Desværre er det jo nok rigtigt, hvad han siger, selv om det er nedslående.

Umiddelbart skal du se det som noget positivt at din læge ikke vil lave en gynækologisk undersøgelse på dig lige nu. Et eller andet sted, så kunne han jo komme til at fremprovokere en ny pletblødning eller andet, som ville være uhensigtsmæssigt. Det er derfor fint at du er blevet sygemeldt og tager den lidt med ro, selv om det er svært.

Rigtig mnge kvinder oplever pletblødning og ender alligevel med at føde et sundt og dejligt barn, så fortsæt med at håbe og tro på at det nok skal lade sig gøre:o)

Med hensyn til scanning, så kan du godt få lavet en sådan og den vil også kunne vise dig det lille foster, som ligger i din mave. Det vil altså give dig en bekræftelse på din graviditet, som du jo ikke er i tvivl om. En scanning vi også ...


Annonce

... kunne vise dig, at den lille ligger hvor den skal, men en scanning giver ingen garanti for at tingene ikke kan gå galt.

Hvis det skulle gå så galt at du taber det lille barn, så vil det måske bare være endnu værre for dig, hvis du har set den lille på en scanning. Det kommer an på, hvordan du har det.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Samtidig er det også begrænset, hvor meget du kan se på en scanning, når du ikke er længere henne end du trods alt er og spørgsmålet er om man i givet fald bliver nødt til at lave en indvendig scanning og ikke en scanning uden på maven. Det ved jeg desværre ikke nok om. Du kunne måske ringe til en gynækolog i området hvor du bor og forhøre dig. Mange gynækologer laver scanninger og vil kunne fortæller dig, hvordan du skal forholde dig. Det er jo speciallæger som ved mere om dette end jeg.

Jeg kan desværre ikke henvise dig til en bestemt klinik eller lignende. Men jeg vil krydse fingre for at det hele går som det skal. Pas godt på dig selv. Sender dig et knus.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex

Apgar score

Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.

Jordemoderen har 5 ting hun ser på:

1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.

2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce