Annonce

Annonce

Brev:

Mad + opstart i dagpleje


7. oktober 2013

Alder:
7 mdr.

Mad + opstart i dagpleje

Hej Helen,

Jeg skriver til dig, fordi min søn på 7 måneder skal starte i dagpleje den 28 oktober, men stadig bliver ammet en hel del. Jeg prøver selvfølgelig er skære ned. Siden han var 5-6 måneder har jeg prøvet at give ham skemad, og det er ikke gået særlig godt. Han vender hovedet, lukker munden og nægter. Efter vi begyndte på Baby Led Weaning metoden (hvor han selv spiser med fingrene og det ikke er moset) går det lidt bedre, han NYDER at sidde med det i hånden, men jeg er i tvivl om hvor mæt han egentligt bliver af det. Hvis det ikke var fordi han skulle starte dagpleje lige om lidt, så havde jeg nok også bare fortsat med amning og stille og roligt introduceret ham til mere og mere mad, men sådan er det nu.

Pt. ser vores dagsrytme nogenlunde sådan her ud i gennemsnit;
Kl 05:30/06:00 Bliver ammet og sover videre.

Kl. 07:30 Vågner og kommer med ned i køkkenet hvor vi hygger lidt, smør madpakke til storebror og gør morgengrød klar – får oftest noget i hånden at gumle i mens jeg gør klar.

Kl. 08:00 Han bliver tilbudt havregrød (nogle gange blåbærgrøden fra Urtekram), spiser desværre kun 4 små bider af den og bliver sur. Det kan hjælpe lidt, hvis der kommer ligt frugtmos på, men det er typisk ikke mere end de 4-5 bider han får indenbors. Vand eller sødmælk i kop.

Kl. 09:00 Ammet og vi går op i børnehaven med storebror
Kl. 09:30 Sover formiddagslur

Kl. 11:00 Vågner fra formiddagslur, får en ren ble og vi leger lidt
Kl.11:30/12:00 Spiser et halvt stykke bondebrød med smør og leverpostej. Vand eller sødmælk af kop.

Kl. 13:30/14:oo Bliver ammet og lagt ud og sove i barnevognen

Kl. 15:00/16:00 Vågner, får noget frugt og vand af kop - hvis han ikke spiste så meget til frokost får han bondebrød med leverpostej her. Noglegange lidt frugtmos til dessert.

Kl. 17:30/18:00 Får det samme som os at spise – han spiser for det meste med hænderne; fx fiskefrikadeller, risretter, kød, grøntsager osv, fx bagt. Det er forskelligt hvor meget der kommer ned.

Kl. 19:00/20:00 Bliver ammet og lagt i seng. Dette kan nogle gange tage noget tid, noglegange ligger han og vender sig 1000 gange i løbet af en halv time og må ammes igen og lagt inden han kan falde i søvn. Det skal lige siges, at jeg prøver at lægge ham i ...


Annonce

... sengen inden han falder i søvn, så han ikke vænner sig til at falde i søvn med brystet i munden.

Ca. kl. 00:00/00:30 Vågner, bliver ammet så godt som muligt, men han er svær at holde vågen uden at han bliver hysterisk, så det er ikke altid han bliver ammet så længe

Imellem 03 og 04 vågner han en enkelt gang – jeg ved godt at denne amning bør springes over, men det er SÅ hårdt. Han bruger IKKE sut, og han flejner fuldstændigt ud, hvis han ikke bliver ammet. Så går han i sovestrejke og skriger, skriger, skriger, skriger i flere timer uanset hvad jeg gør. Han spiser måske i 2 minutter, så sover han igen, han spiser jo faktisk ikke rigtigt, men bruger mig som sut. Det ved jeg godt er en dårlig vane, men det er simpelthen så hårdt at vænne ham fra. Han kan vel ikke nå at spise så meget på de 2 minutter at det ødelægger at han ikke spiser i løbet af dagen? Er der noget jeg specifikt kan prøve, så han ikke skal have det bryst i munden den ene gang i løbet af natten? Han nægter virkelig sut, har snart prøvet alt. Han nægter i øvrigt også sutteflaske, han bliver drønulykkelig, hvis jeg prøver at give ham den.

Efter dette sover han indtil kl. 05:30-06:00, og så starter dagen forfra.

Mit problem er så nu: hvad POKKER gør jeg når han starter i dagpleje? Han bliver jo stadig ammet i løbet af formiddagen og tidlig eftermiddag. Skal jeg bare nægte ham brystet i løbet af de timer han skal til at være i dagpleje – altså fra ca. 9 til ca. 15? Og så bare tilbyde ham alt andet? Har prøvet at give ham mme i kop (han vil IKKE have flaske, og har aldrig ville det), det er altså ikke altid et hit. Jeg har stadig tænkt mig at amme om eftermiddagen når han kommer hjem og om aftenen/tidlig nat og tidlig morgen. Måske også lige inden han bliver afleveret. Er det dumt?

Hvad gør jeg med den grød om morgenen? Han nægter den jo efter få bider og får derfor ikke ret meget i maven om morgenen, før han bliver ammet der ved 8:30-9 tiden.

Jeg håber du kan hjælpe mig, jeg er ved at gå ud af mit gode skind og frygter nærmest opstarten i dagplejen.

Dog skal det lige siges, afslutningsvist, at jeg fra den går i skole hjemme fra computeren når min barsel slutter – så i starten kan vi tage det stille og roligt med indkøringen.

Med venlig hilsen
Sofie

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce