Brev:
Skal jeg altid respektere hendes nej?
Hej,
Tak for dit gode svar mht. min søn, - det inspirerede mig til dette spørgsmål, som handler om min datter på 5 år.
Min datter er slet ikke til nærhed på samme måde som min søn. Hun vil ikke krammes, kysses, sidde tæt osv. Det har hun aldrig villet, og jeg har altid respekteret det 100%, da jeg som barn var ligesådan - det blev dog ikke respekteret, og jeg kan huske, hvor ubehageligt det var at få overtrådt den grænse.
Jeg spørger hende altid først, om hun har lyst til at sidde hyggeligt med mig i sofaen, om jeg må få et kram (f.eks. ved aflevering) osv. 9 ud af 10 gange er svaret dog nej.
Når hun en sjælden gang giver udtryk for, at hun f.eks. gerne vil ligge i arm, når hun skal sove, gerne vil sidde på skødet eller lignende, ja så gør vi naturligvis det!
Jeg tænker dog somme tider på, om jeg mon skal "presse" hende lidt mere for at åbne sig en smule mere følelsesmæssigt.
Hun er ellers meget velfungerende både socialt og mentalt herhjemme og i børnehaven.
Hun har altid været "det lette" barn, hvor min søn fylder meget mere, og siden jeg er alene med dem i hverdagene, bliver hun desværre lidt tilsidesat sommetider. Jeg prøver dog på at udjævne det ved at give hende fridage, så vi kan lave noget sammen bare os, men det er helt klart en udfordring.
Hun er i en alder, hvor hun gerne vil føle sig vigtig, f.eks. ved at hente sin lillebror ude på vuggestuens ...
... legeplads alene, mens jeg finder hans ting, hvilket hun tit får lov til.
Det er lidt svært at forklare, men det er som om, jeg - ja ubevidst er det jo ikke, når jeg sidder her og skriver om det, men at jeg på en eller anden måde prøver at kompensere for den manglende fysiske kontakt ved at lade hende vide, at hun er vigtig og påskønnet gennem mine handlinger - altså at give hende ansvar og lov.
For min søn kan jeg gøre begge dele - kysse og kramme OG give ham lov til forskellige ting (f.eks. hjælpe med madlavning, borddækning osv) og på den måde vise ham, at han er vigtig for mig og familien, men med min datter er det kun igennem mine handlinger. - Og altså, naturligvis italesætter jeg også deres betydning à la: "Hvor er det dejligt, at du hjælper mig med at dække bord" eller "det er så hyggeligt at ligge her sammen med dig i sengen, eller hvad det kan være.
Jeg har også spurgt hende, hvorfor hun ikke kan lide at få kram og kys, og så siger hun bare, at det kan hun ikke. Jeg forsøger også somme tider først at få god kontakt til hende, og så sige til hende, at hun er en rigtig sød pige, og en meget vigtig del af familien, men så bliver hun lidt genert og begynder at fjolle eller at tale udenom - hvad jeg også godt kan genkende fra mig selv.
Nå, men det er det mon rigtigt at mig fortsat at respektere hende 100% og så bare acceptere, at hun er sådan, eller hvad tænker du?
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder