Annonce

Annonce

Svar: Søvn om dagen, sover hun okay?


8. oktober 2013

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anna

Tillykke med den lille pige og velkommen til. Dejligt at høre at du har fulgt med på sidelinjen og nyder at læse spørgsmål og svar fra andre - og nu selv har fået lyst til at spørge, - og tak fordi du har købt en af mine bøger :)

Gennemsnitligt vil børn i jeres datters alder have brug for ca 15 timers søvn i døgnet. At det er gennemsnitligt betyder at nogle børn sover lidt mindre og andre lidt mere og det er naturligvis okay. Søvnen vil ofte være fordelt sådan, at barnet sover 10 timer om natten og 5 timer i løbet af dagen (fordelt på flere lure).

Du fortæller at jeres datter ofte sover mellem 11-13 timer i døgnet - det er en del under gennemsnittet og umiddelbart lyder det derfor som en god idé, at du forsøger at få hende til at sove lidt mere - og det er naturligvis lettere sagt end gjort - det ved jeg godt :)

Du fortæller også at hun nogle dage sover 4 timers lur og derfor ikke kan sove mere i løbet af dagen ...

Og så fortæller du at hun ofte falder i søvn om aftenen et sted mellem kl 22-23.30, hvorefter hun sover til kl 8.30-9, hvor dagen begynder.

Det lyder for mig som om at jeres datter har en sen søvnfase - det vil sige at hun er en lille ugle, som trives bedst ved at sove længe om morgenen og sover sover sent om aftenen. Og det kan naturligvis være rigtig dejligt for jer forældre, hvis I selv er B mennesker og nyder at kunne stå sent op - men det lyder som om at det hos jer bliver uhensigtsmæssigt, fordi hun sover så lang en lur i løbet af dagen, at hun sammenlagt faktisk ikke helt får sovet nok.

Normalt skal man jo ikke vække børn, men lade dem sove, når de sover. Og det er også vigtigt at I lader jeres datter få den søvn, som hun viser behov for. Men, når det er sagt, så vil jeg faktisk foreslå dig, at du prøver at stå op til et fast tidspunkt hver dag og at du prøver at starte dagen en lille smule før. F.eks. arbejder på en rytme, hvor du starter dagen allerede kl 8. Ved at starte dagen til samme tid, så hjælper du hende til at få en fast rytme og det har betydning for, hvordan resten af dagen forløber. Det er måden at få kørt en 3-lurs-rytme ind.

Når du starter dagen, så væk hende med kærtegn, beroligende ord, am hende gerne som nu, så dagen starter stille og roligt og på en god måde - hun skal ikke vågne op med gråd. Stå herefter op, leg med hende, aktiver hende, så hun bruger sig selv både motorisk og mentalt og am hende så gerne igen, før du putter hende til søvn - hun må gerne være vågen i et par timer, så hun puttes ca kl 10 til formiddagslur.

Og når hun ...


Annonce

... så sover, så skal hun naturligvis have lov til at sove - men prøv at vurdere, hvad hendes behov er. Hvis hun viser tegn på at ville vågne op efter f.eks. 1.5 time, så er det okay, så tag hende op og lad luren vare denne længde. Du behøver ikke her lulle hende videre i søvnen, men kan i stedet herefter tage hende op og igen lege og aktivere hende, give hende mælk, før hun så puttes igen.

Hvis hun sover mere end 4 timer, så synes jeg faktisk også at du skal vække hende. Det er rigtig dejligt at hun kan sove så langt et søvnstræk, men du må godt hjælpe hende til en rytme, hvor hun om dagen spiser ca hver 4 time. Det betyder, at hvis hun sover så længe at det er 4 timer siden hun spiste sidst (altså fra sidste amning startede og til næste amning begynder), så må du godt begynde at rumstere lidt rundt omkring hende, trække gardinerne fra, vippe lidt med barnevognen, pludre lidt til hende osv. så hun stille og roligt begynder at vågne op og kan blive lagt til brystet og få mælk og igen være vågen.

Og den tredje lur hun tager må så godt være en kort lur, en powernap på måske bare 30-45 minutter, det er helt okay.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du må altså gerne på denne måde forsøge at hjælpe hende til lidt mere rytme, hvor hendes dag er inddelt i vågne og aktive perioder og så flere perioder, hvor hun hjælpes til at sove, så hun får den søvn hun har behov for. Det er dejligt, hvis hun kan sove en lang lur på 3 timer og det gør i princippet ikke noget om den lange lur ligger formiddag eller eftermiddag lige nu - det er godt med den lange lur - men det er også vigtigt, at hun får de små afbræk i løbet af dagen og ikke kun får en lur, så hun kommer til at mangle søvn, når man ser over hele døgnet.

Og ja - det er helt okay at hun bliver ammet i søvn. Hun får bryst, falder til ro og puttes og sover herefter rigtig godt. Hun lyder ikke til at være uhensigtsmæssig afhængig af brystet, kan fint komme videre i søvnen uden at få bryst hele tiden og det er super. Så lige nu skal du bare amme hende og gøre det, som du fornemmer virker bedst :)

Og I må godt nøjes med at bade hende hver anden dag. Hun bliver ikke beskidt og kan sagtens nøjes med etagevask :) Nogle gange kan det faktisk også i denne alder være en idé at lægge badet ind mellem formiddagslur og middagslur, så badet er en del af hendes aktive periode mellem disse to lure, hvorefter hun så sover en længere middagslur ... det kan således også forsøges, for at se om det hjælper jer/hende til en lidt anden rytme :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce