Annonce

Annonce

Svar: Mareridt


8. oktober 2013

Kategori:
Alder:
4 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor til 4 årig

Tak for dit brev :)

Rigtig mange børn får mareridt i 4 års alderen, og det kan skræmme dem rigtig meget. For børn i denne alder har stadig ofte svært ved helt at skelne, hvad der er fantasi, og hvad der er virkelighed, og derfor kan de godt blive bange for drømmen - og derfor også bange for at falde i søvn.

Du kan gøre flere ting, for at forebygge mareridt:

- Du skal være opmærksom på, hvad I taler om og hvad ord du bruger. Børn i denne alder tænker meget konkret og kan blive meget bange for det de hører, fordi de ikke forstår, hvad det egentlig er vi siger. Da jeg var sygeplejestuderende, så lærte jeg at man aldrig måtte sige "jeg kommer og tager din temperatur", men skulle sige "jeg måler din temperatur" - fordi børn naturligt bliver bange for at man "tager noget fra dem" og det bryder de sig ikke om. Og forleden da jeg var ude at holde foredrag, fortalte en mor om sin datter, der var blevet bange for at "falde i søvn", fordi det at falde gjorde ondt. Så her havde de fundet ud af at det var bedre at bruge andre ord, f.eks. "lægge dig til at sove"...

- Vær opmærksom på tv-udsendelser, spil, brug af ipad osv. Nogle ting virker skræmmende på børn og det som vi nogle gange ser som sødt, bliver de bange for. Det kan f.eks. være legetøj der bliver levende, kaffekopper der danser osv. Hvis det kan ske i film, i spil osv. kan det så også ske med legetøjet på værelset om natten? Derfor er det rigtig godt at I overvejer, hvad hun ser - ligesom det er en rigtig god idé at I vælger at se visse udsendelser sammen med hende og taler med hende om, hvad der er virkelighed og hvad der er fantasi.

- Det kan være en god idé at tale dagen igennem, så nogle af de oplevelser hun har haft bliver bearbejdet før hun skal sove. Og hvis noget bekymrer hende, hvis nogen har drillet, sagt noget til hende, som hun er blevet ked af osv. så kommer dette ofte frem på sengekanten om aftenen. For hvis man ikke helt forstår hvad der sker i børnenehaven, måske har lidt almindelige konflikter med de andre børn osv. og måske ikke synes det er så rart at skulle møde dette næste dag - ja så er det svært at sove, for søvnen går hurtigt. Så når man lukker øjnene er det pludselig næste dag. Så prøv at bruge lidt tid på sengekanten, hvor I taler lidt om alt det hun har oplevet og hvad der skal ske i morgen.

- Det kan give ro i kroppen, hvis du giver hende lidt fodmassage eller lignende, når hun ligger i sin seng. Nogle børn vil naturligt også nyde at få et godnatmåltid i køkkenet, før de puttes, ligesom hun også godt må få en lille kop te, som en hyggelig del af sit putteritual. Det at skabe en hyggelig rutine omkring putningen kan være en god idé og hjælpe til ro i kroppen og dermed til at overgive sig til søvnen.

- Det kan være ...


Annonce

... en rigtig god idé at læse bøger om at have mareridt. Der findes forskellige børnebøger som omhandler dette emne. Jeg har søgt lidt i bibliotekets database og har fundet lidt forskellige titler f.eks.: "Plys for mareridt" af A. A. Milne, "Mille og drømmeuhyrerne" af Hiawyn Oram, "Far!" og "De to ædedolke" af Philippe Corentin, "Drømmenøglen" af Josefine Ottesen, "Jagten på drømmeparaplyen" af Søren Jessen, "Er du ked af det?" af Charlotte Strandgaard ... og mange flere.

- En natlampe, som giver en helt svag belysning - der findes rigtig mange forskellige. Nogle lamper kan lave "stjernehimmel" på loftet, se f.eks. Cloud B Turtle night light, hvilket beroliger nogle børn, andre børn har glæde af at der hænges en lampekæde op, nogle vil hellere af Ole Lukøjes paraply osv.

Fordelen ved en natlampe er, at barnet har mulighed for at orientere sig, når de vågner om natten. Når der er lidt lys, så kan barnet se hvor det er - jeg ligger i min seng, der er mit legetøj, min dukke osv. Og det virker beroligende.

- En åben dør og åben seng. Det er vigtigt at din datter kan komme ud af sin seng og kan søge jer, når og hvis hun vågner og er ked af det. Og det er rigtig godt at I tillader dette. Når hun vågner af mareridt, har hun brug for at blive trøstet og holdt om og det er vigtigt for hende at mærke, at I er der og passer på hende og at hun således kan være helt rolig.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

- En madras på gulvet i soveværelset, hvor hun kan komme og lægge sig, når og hvis hun vågner om natten. I starten vil hun måske kalde og har brug for at I følger hende ind til jer, men senere kan hun selv komme, når og hvis hun har drømt. Og det er vigtigt at hun ved, at hun kan komme til jer:)

- Det er vigtigt at I beroliger uden at forstærke hendes uro. Det betyder at hvis hun begynder at blive bange for rigtig ting "der kan komme tyve ind til os", så er det vigtigt at I svarer "jeg har låst døren og vi passer på dig!" og ikke begynder at tage hende med rundt i huset, viser hende at døre er låst, haspere sat på osv. Fordi det kan være med til at bekræfte hende i at der er noget farligt udenfor, som vi skal beskytte os imod.

- Fortæl hende at alle mennesker drømmer og nogle gange drømmer man dumme drømme og andre gange gode drømme. Nogle drømme kan man huske og andre drømme kan man ikke huske. I drømmer også. Det er vigtigt at hun ved, at det hun oplever er helt normalt og ikke farligt.

- Lidt vand at drikke, kan være med til at holde hende til virkeligheden. Så at have lidt vand stående ved sengen, evt. sammen med lidt frugt, et par kiks eller lignende kan nogle gange være en god idé. Når hun så har fået lidt af dette, så er hun parat til at lægge sig ned og sove igen.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce