Brev:

Utryg, reserveret og følsom pige

---

Hej Helen.

Vores datter har altid været en lidt reserveret og følsom pige, som lige skal se folk og børn lidt an, inden hun går i lag med dem. Hun er meget voksensøgende og tryghedssøgende.
Hun har været i en rivende udvikling siden hun var 2,5 år. Hun er stadig genert i nye situationer, men tør hurtigere op. I børnehaven trives hun.

Hun er dog lige nu inde i en periode, hvor hun er meget usikker og utryg. Hun har f.eks. Gået til mor/barn gymnastik de sidste tre år det samme sted. Det har været en lang proces at gøre hende tryg, og vi har brugt lang tid bare på at kigge på de andre. Sidste år gik det så godt, og hun var meget selvstændig. I år er hun kommet på et nyt hold, fordi hun er blevet 4 år. Her må forældrene ikke være med mere. De må kigge på. Konceptet er et andet end mor/barn gymnastik. Hun kender alle børnene fra børnehaven. Men jøsses hvor er hun ked af at skulle afsted.

Den første gang gik det så fint, men de sidste 3 uger begynder hun at græde allerede, når vi klæder om. Hun vil ikke til det. Hun har mange forklaringer på hvorfor, når jeg spørger. Hun vil ikke spille bold. Hun er bange for drengen som er hjælpetræner. Hun vil ikke alene osv. Vi har fået lov til at være på banen med hende, og det er far, der har været afsted. Men selv med ham lige ved siden af kan hun nægte at deltage, græder og vil ud på bænken. Den anden dag kom han hjem fra det og ...

---

---

... erklærede i frustration og magtesløshed, at nu ville han ikke mere. Måske lidt flov over at være den eneste voksen på gulvet, og så ville hun alligevel ikke. Jeg tror det handler om tryghed for hende.

Hun var også startet til svømning og kom glad og stolt hjem efter den første gang. Men herefter er vi kun nået til P-pladsen. Hun har været meget ulykkelig, så nu er vi stoppet igen, og tænker, vi kun skal koncentrere os om minisporten.

Vi er lidt på bar bund med hvad vi lige gør, for hun har jo været glad for det minisport. Hvor meget skal vi presse, og hvor meget skal vi slippe. Jeg synes ikke hun skal stoppe, men hvordan gør vi hende tryg igen? Vi bliver frustrederede, for på den ene side vil vi gerne støtte og trøste hende, men på den anden side går hun jo glip af en masse sjove ting, hvis vi stopper med det hele.

Der er ingen tvivl om at hun er ked og utryg ved situationen, men samtidig kan vil glæde sine forældre, fordi hun kan mærke, vi også bliver kede af det. Da jeg fortalte hende, at hun ikke skulle til svømning mere, sagde hun: "Yes! Må jeg også stoppe med minísport?"

Bedstemoderen kunne så fortælle, at æblet ikke falder langt fra stammen, og at hun huskede en anden lille pige med samme karaktertræk :-)

Jeg tænker nogle gange på, om der er lidt sensitivt over hende, men jeg ved det ikke. Mon du har et godt råd til os?

Med venlig hilsen
Mor til 4-årig

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---