Brev:
Putning af søn på 8 mdr + mange opvågninger

Hej Helen..
Først mange tak for dit dejlige svar af mit tidligere spørgsmål! Ikke at min søn sover igennem nu, men jeg er blevet overbevist om, at jeg gør det rigtige, og at min søn med tiden nok skal komme til at sove bedre!
Jeg har dog et nyt spørgsmål, som presser sig på ifm. putningen af M:
M vågner som sagt kort efter, at han er blevet puttet, ca. efter ½-1 time. Jeg giver ham sutten, hvis han har tabt den og triller ham om på siden og lægger mine hænder på ham og står der så lidt tid, inden jeg går ud fra værelset igen. Det lykkes ofte at få ham til at sove videre på denne måde. Hvis det ikke lykkes, tager jeg ham op og trøster ham og lægger ham på ny ned i tremmesengen. Men nogle gange skriger han dog så meget, at jeg ser mig nødsaget til at tage ham med ned i stuen, og det er også fint med mig, selvom jeg ved, at han er træt. Storesøster ligger inde ved siden af og kan godt finde på at vågne af M´s skrigeri, så derfor holder jeg ikke hårdnakket fast på, at han skal blive i soveværelset, når han ...
... vågner.
Men hvis M bliver puttet kl 19, vågner kl 20 og allerede viser træthedstegn kl 21.30. Hvad gør jeg så mht. den sene aftenflaske? For der er jo ikke gået mere end 2,5 time siden han fik godnatflasken, og det ville jo være mere optimalt, at han først får den sene aftenflaske fx kl 23, så han har noget at sove på istedet for kl 21.30 allerede?! Jeg kan vel ikke forlange, at M kan holde sig fra 21.30 til næste morgen? Jeg tror bare ikke, at han vil lægge sig til at sove der kl 21.30 uden en lille tår. Kan jeg nøjes med at give ham fx 50-60 ml og så vække ham kl 23, når jeg går i seng og der give ham lidt mere? Problemet er bare, at han får mange små flasker, så det holder vel ikke så længe i maven, som hvis han kun fik kl 19 og 23?
Jeg ved, at mit spørgsmål blev lidt indviklet, men jeg håber, at du kan hitte rede i det alligevel:-)
På forhånd tak for svar!
M´s mor:-)
Jeg synes bare, at det bliver lidt forvirrende, og jeg er bange for, at han på den måde lærer, at bare han vågner så får han lidt flaske!?
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.