Svar: Sove på eget værelse
Kære forvirrede mor
Tak for dit brev :)
Jeg anbefaler at børn sover i samme værelse som forældrene indtil de er mindst 6 måneder gamle, og det anbefaler jeg af hensyn til risikoen for vuggedød.
Man skelner mellem det der kaldes "bedding in" og "rooming in" - det vil sige mellem a sove "i samme seng" og "i samme rum". Det anbefales IKKE at sove i samme seng, men det anbefales at sove i samme rum, når det handler om at forebygge vuggedød. Undersøgelser viser at forældres natlige støj er med til at holde barnets vejrtrækning igang, og derfor kan det forebygge vuggedød at sove i samme værelse.
Risikoen for vuggedød er størst når barnet er under 6 måneder gammelt, og derfor anbefales det f.eks. også at børn bliver lagt til at sove på ryggen indtil de omkring denne alder ofte selv er i stand ti at vende sig, trille omkring og dermed skifte stilling.
Når dette er sagt, ...
... så er der naturligt perioder i børns liv, hvor de sover mere uroligt, sover dårligere osv. Disse perioder ligger ofte i 8-10 måneders alderen, 13-14 måneders alderen, 18-20 måneders alderen osv. Det kan derfor være en god idé at arbejde på at få barnet på eget værelse imellem disse perioder... Det kan gøre det lettere for både barn og forældre.
Det vil også være en rigtig god idé ikke at skabe nye søvnrutiner og nye vaner, hvis der sker forandringer i barnets hverdag - det kan være start i vuggestue, dagpleje eller hvis man skal flytte eller andet. Ligesom det også er en rigtig god idé ikke at skabe nye rutiner i perioder, hvor barnet er syg. Jo mere stabil hverdagen er, jo bedre kan man naturligt skabe nye rutiner - som f.eks. at flytte barnet på eget værelse.
Jeg håber du kan bruge dette videre og vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og søvn" - fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

