Annonce

Annonce

Svar: Af med natble


11. oktober 2013

Kategori:
Alder:
5 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære R

Tak for dit brev :)

Det er helt naturligt at jeres dreng stadig har brug for sin natble og det er som I også har forsøgt at forklare ham, "at hans krop ikke er klar". Det er arveligt - så måske har en af jer forældre eller en af jer forældres søskende også haft tendens til at tisse om natten? Hvis det er tilfældet, så kan det være en rigtig god idé at fortælle ham det, så han ikke føler sig alene.

Og faktum er, at han faktisk ikke er alene. Der er ganske givet andre af børnene i børnehaven som også bruger ble om natten. Han er ikke den eneste - det tror han bare og det tror de alle sammen, og faktisk så er der andre end ham, som hjemme siger at de ikke vil sove ved de andre netop på grund af bleen.. Det er rigtig synd.

Der findes en rigtig fin bog, der hedder "Magnus tisser i sengen", som netop handler om Magnus, der bruger ble om natten og som derfor ikke vil sove hos Mikkel... Du kan downloade den via drynites.com og måske kan du også låne den på biblioteket.

Du kan også bestille en tid hos jeres læge, hvor du og din dreng kan få en snak om det med at bruge ble om natten. Det at tale med lægen, kan være rigtig godt, fordi lægen for det første som "læge og professionel" kan forklare din dreng at det er normalt og at det ikke er fordi der er noget galt med ham. ...


Annonce

... Ligesom lægen kan forklare, hvorfor det sker og hvornår man kan gøre noget ved det, og hvad man kan gøre. Og samtidig kan din dreng føle, at du tager ham alvorligt, at du lytter og faktisk gerne vil hjælpe ham.

Der findes forskellige muligheder - man kan behandle med medicin, man kan behandle med alarm/ringeapparat. Og det er en lægelig vurdering, hvornår man vil behandle og hvad man vil behandle med. De fleste børn vokser fra sengevædning før de fylder 7 år og derfor ser man ofte tiden an... men igen er det jo individuelt og derfor skal lægen være med inde over.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Man kan naturligvis også skære ned på væskeindtaget om aftenen eller begynde at føre væskeregnskab, for at holde øje med hvor meget han drikker og hvornår - ligesom man også kan prøve at følge ham ud på toilettet sen aften (når I selv går i seng), få ham til at tisse af og så håbe at han derefter kan holde sig tør til næste morgen tidlig. Det virker nogle gange, men det kræver at han selv er indstillet på det. Skal han sove hos en ven eller hos bedsteforældre eller andre, så kan de naturligvis også vække ham og følge ham på toilettet sen aften...

Igen synes jeg dog at I bør drøfte med lægen, hvad årsagen er og hvad lægen derfor tænker vil være den bedste strategi for jer og jeres dreng :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce