Brev:

Separationsangst ved søvn, trodsalder og blevet storesøster

---

Hej Helen

Tusind tak for en rigtig god og brugbar brevkasse, som vi ofte benytter os af. Nu er det så vores tur til noget hjælp.

Vi skriver til dig, da vi har brug for nogle råd omkring vores datter på 3 år og næsten 5 måneder. For 5 uger siden fik vi vores dejlige lillebror, og vores datter reagerer nu ved at være svær at putte om aftenen og vågner mange gange om natten.

Hun har meget længe være nem at putte og sovet fint om natten, typisk med 1 opvågning om natten, hvor hun har fået en tår vand af mor eller far. Herefter har hun været rigtig nem at ligge til at sove igen.

Efter lillebror er kommet til verden er tingene dog skredet en smule.
De første 3 uger forløb egentlig meget fint. Hun er meget glad for sin lillebror og viser kun kærtegn og omsorg for ham.

Farmand har holdt 4 ugers barsel fra start, og vi har været meget bevidste om at give rigtig meget opmærksomhed og omsorg til vores datter i forbindelse med at lillebror er kommet til verden, og vi anerkender og roser hende meget. Hun er en glad, dejlig og rigtig dygtig pige, der er godt med motorisk og sprogligt, og hun bruger hverken ble eller sut mere.

Far har naturligt taget teten med at putte storesøster, da mor har siddet med lillebror.

Efter de første 3 uger er vores datter dog tiltagende blevet mere og mere besværlig ved putningen omkring kl. 20. Hun vil have en ekstra historie, en ekstra sang, en ekstra tår vand, skal lige tisse en ekstra gang osv.

Der er med andre ord opstået mange undskyldninger for ikke at ligge sig til at sove, og det hele kulminerer med, at hun nu ikke længere vil ligge sig til at sove selv. ”Du må ikke gå far, jeg vil have dig”. Far spøger anerkendende om hun lige skal have et ekstra kram og godnatkys, hvilket hun naturligvis vil, og ...

---

---

... gentager herefter, at vi ikke må gå fra hende. Det kan nemt tage 1 og nogle gange 1½ time, før hun sover, og så skal lillebror puttes, så det overlader ikke meget kærestetid til mor og far.

Ved putning har far siddet hos hende til hun falder i søvn, prøvet at overtale hende til lægge selv med åben dør mens far ligger tøj sammen i soveværelset ved siden af. Begge metoder har virket, men ved opvågning senere om aftenen/natten kan hun slet ikke falde ned igen alene.

Vores datter har aldrig vendt sig til at forlade sengen om natten eller ved putning, men ved en enkelt lejlighed forlod hun desværre sengen i mørke og fik smækket sin dør i.

Vi hørte det naturligvis med det samme, men hun blev forskrækket og bange over ikke at kunne finde håndtaget på døren.

Samlet set står vi nu med en pige, som virker som om, at hun er blevet meget mere separationsangst og utryg ved at ligge sig til at sove selv, og vågner gerne 3-4 gange om natten, og kan ikke umiddelbart ligges til at sove alene igen. Om natten er det som om, at vi ikke kan trænge igennem til hende og hendes fornuft, da ”lillehjernen” har taget over.

Vores datter er også mere trodsig om dagen, og hun er til tider blevet noget mere stædig og plagende.

Vi vil jo meget gerne have vores trygge pige tilbage, som nyder at sove i egen seng.

Har du nogen gode bud på, hvad vi kan foretage os, og hvilket redskaber vi kan bruge?

Skal vi indstille os på, at hun har et øget behov for fysisk kontakt, således at vi skal anskaffe madras til enten hendes værelse eller i vores soveværelse? Og hvordan kommer vi så fra det igen?

Vi vil meget gerne undgå at skabe den vane, at hun hver eneste nat ligger i vores seng, hvor der jo lige pt. er noget trangt, når man er 4 :)

Med venlig hilsen

To trætte forældre

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---