Brev:
Sover meget om natten og lidt om dagen

Hej Helen.
Vores datter på knap 10 mdr. sover ca. 11-12 timer om natten og af og til kun 1-1,5 om dagen. Samlet set for hun jo sit søvnbehov dækket, men det passer bare rigtig skidt med dagplejens rutiner. Og egentlig ville jeg også ønske, hun kunne sove lidt mere om dagen over middag. Hun er ikke voldsomt pylret sidst på dagen, men kl. 18.30 er hun mere end parat til at komme i seng. Af og til er hun dog så træt allerede kl. 16.30, at hun får en powernap på 30 min. Det rykker ikke ved puttetidspunktet om aftenen?! Det er jo egentlig kun godt, men hvordan får vi så ændret på det?
Jeg kunne ønske, at hun måske sov fra 19.30-06. I øjeblikket er det gerne 19-06.30. Hun har ALTID sovet enormt dårligt om dagen og aldrig selv kunnet skifte mellem søvnstadierne uden hjælp. Ørerne er tjekket, og de er fine. Jeg undrer mig over, at hun stadig ikke kan finde ud af det? Vi har gjort alt, og vi er ikke i tvivl om, at kun tiden kan hjælpe os og hende. Har du erfaring med, hvornår "disse børn" mon lærer at skifte mellem stadierne selv? Jeg har ofte spekuleret på, om der er noget, der generer hende siden hun nu vågner helt op efter de 40 min. Det eneste jeg kunne komme i tanke om var ørerne. Og de er som sagt fine og lige blevet tjekket.
Hun er startet i dagpleje for 2,5 uger siden uden problemer. Hun har altid været meget nysgerrig og sjældent bange for fremmede. Så det er lige noget for hende at komme ud til andre børn. Hun hygger sig virkelig og er aldrig ked af det, når vi går.
Du har lige akkurat besvaret et brev omhandlende dårlig søvn. Om en lille pige, der sover meget ustabilt om dagen, og det kunne være mig, der havde skrevet det. Nogle dage er det 40 min. til formiddag og andre dage 75 min. (Altid det ene eller det andet mere eller mindre på klokkeslettet). Når hun tager det ...
... lange stræk om formiddagen, klarer hun det som regel selv uden hjælp. Hvis hun kun sover kort lur formiddag og dermed gerne skulle sove lidt længere over middag, er det altid med hjælp flere gange. Ergo sover hun klart bedst om formiddagen.
Problemet er bare, at hun virkelig har svært ved at komme videre selv. Og indimellem vil hun slet ikke sove. I dag stod hun op kl. 6.15 og sov først kl. 12.45 (i dagplejen), og hun sov én time! Hun vågnede op og var dybt ulykkelig. Hun tog så en powernap kl. 16.30-17 og blev puttet kl. 19 uden brok (hun var meget træt).
Du har før givet råd til andre mht. at rykke dagsrytmen med 15 min ad gangen. Men her er det jo egentlig kun nattesøvnen, der skal kortes lidt ned i håb om en lidt længere middagslur forhåbentlig uden alt for mange opvågninger. Er det på samme måde, det skal gøres? Altså 15 min. ad gangen?
Når hun af og til har kunnet sove til kl. 15, er puttetidspunktet stadig kl. 18.45/19. Det er som om hun har et indre ur, der fortæller hvad klokken er uden hensyntagen til, hvor længe hun sov til middag eller hvornår hun vågnede fra den.
En ønskelig dagsrytme ud fra dagplejens rytme er:
Kl. 8.30/9: kort lur
Kl. 13: lang lur
Dagplejens rytme ligner meget den, du har opstillet i din bog. Men for at kunne putte vores datter kl. 8.30/9, skal vi senest op kl. 6. Det er egentlig ok, da vi nogle dage ville skulle tidligt op for at kunne nå det hele. Hun har af og til sovet til kl. 07, men så har hun ikke sovet før kl. 12.45. Det er igen helt ok, hvis hun så bare kunne sove et par timer, men det sker sjældent, og vi har en pylret pige.
Nå, det blev lidt rodet. Så opsummeret: Har du erfaring med, hvornår "disse børn" bliver bedre til at komme videre i søvnen selv? Og hvordan ændrer vi på døgnrytmen?
Med venlig hilsen
lillepigens mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.